Egypten gør klar til endnu en farao
Et forslag til forfatningsaendringer tillader praesident al-Sisi at blive siddende på magten frem til 2034.
Da Egyptens tidligere praesident, Hosni Mubarak, trådte tilbage den 11. februar 2011 efter 18 dages folkeligt oprør, havde han siddet på magten i 29 år.
Dén februar aften jublede millioner af egyptere over, at de endelig var sluppet af med, hvad de håbede ville blive ”Den Sidste Farao”.
Men i denne uge godkendte en komité i parlamentet en raekke forslag til aendringer i den knap fem år gamle forfatning, som kan bane vej for en ny farao – i form af den tidligere general praesident Abdel Fatah al-Sisi.
Ifølge den nuvaerende forfatning kan praesidenten maksimalt sidde i to valgperioder a fire år, og al-Sisis anden valgperiode udløber i 2022. Men aendringsforslaget udvider valgperioderne til seks år og indeholder en saerlig overgangsklausul, som ”nulstiller” uret for al-Sisi, så han kan stille op til to nye valgperioder under den aendrede forfatning.
Dermed kan han blive siddende frem til 2034.
Et dødsstød for demokrati
Forslaget er blevet fremlagt af en gruppe parlamentarikere, som mener, at det er bydende nødvendigt at give al-Sisi nogle flere år ved magten, så han kan fuldføre sine store nationale projekter, opretholde den nationale stabilitet og bekaempe terroren.
Men for demokrati- og menneskerettighedsforkaempere er de »et dødsstød for det eneste seriøse forsøg på at skabe demokrati i Egypten«, som lederen af Den Egyptiske Kommission for Rettigheder og Frihed, Mohamed Lotfy, siger. Og Mohamed Zaree fra Kairo Instituttet for Menneskerettighedsstudier kalder forslaget »en forfatning skabt til en farao«.
Samme toner lyder fra Mohamed Anwar Sadat, tidligere parlamentsmedlem og nevø til afdøde praesident Anwar Sadat.
»Det eneste, vi stadig har tilbage fra revolutionen i 2011, er, at vi aldrig igen skal have en praesident, som kan blive siddende i 20 eller 30 år. Nu mister vi også dét. Forfatningsaendringerne draeber ethvert håb om demokratiske valg og en fredelig magtoverdragelse. Det er slut,« siger han.
Formelt set skal forslagene vedtages med mindst to tredjedeles flertal i parlamentet, hvorefter de skal til folkeafstemning.
Ifølge Sadat bliver ingen af delene et problem.
»Frygten er tilbage i Egypten. Regimet aeder folk levende på grund af den mindste modstand, også dem fra deres egne raekker. Det kan folk jo se, og de vil vaere bange for at stemme nej,« siger han.
Mere magt til praesidenten
AEndringsforslagene giver også praesidenten ny magt til at udpege dommere og offentlige anklagere. Det fratager parlamentet indflydelse på regeringsdannelser og genindfører det nedlagte andetkammer, Shuraen, som aldrig har vaeret andet end en diskussionsklub.
Endelig stadfaestes det, at haeren har pligt til at »forsvare forfatningen og demokratiet og landets grundlaeggende struktur og dets borgerlige natur.
Rygterne om forfatningsaendringer har svirret i månedsvis, og i december bekraeftede unavngivne kilder over for nyhedswebsitet Mada Masr, at en hemmelig kommission gennem laengere tid havde holdt møder i efterretningsvaesnets hovedkvarter for at udarbejde et forslag.
Møderne blev ledet af praesident al-Sisis søn, Mahmoud al-Sisi, og overvåget af chefen for efterretningsvaesnet, Abbas Kamel.
Da Frankrigs praesident, Emmanuel Macron, i sidste uge var på officielt besøg i Kairo og mødtes med fire ledende menneskerettighedsforkaempere, var menneskerettigheder og forfatningsaendringer på dagsordnen.
Efterfølgende har en raekke advokater anmeldt alle fire for landsforraederi og sammensvaergelse, og Mohamed Lotfy, én af de fire, er ikke i tvivl om, at den kommende folkeafstemning er én af grundene.
»Regimet vil ikke tolerere den mindste kritik af forslaget. Det skal bare vedtages uden modstand. Truslen om at anklage os for landsforraederi er en klar advarsel til enhver kritisk røst,« siger han.