»Det er den første koncert nogensinde, som ikke har kedet mig«
Peter Sommer imponerede med staerke sange, et sammenspillet band og en yderst velvalgt gaest.
Peter Sommer & Tiggerne + special guest Søren Huss MUSIKHUSET AARHUS Onsdag Der var aldrig nogen tvivl, da denne anmelder kort før jul gav sit bud på det forgangne års bedste internationale og danske plader.
Førstepladsen på sidstnaevnte liste gik til Peter Sommer, som med sit femte soloalbum “Elskede at drømme – drømmer om at elske” overgik tidligere mestervaerker som “Til rotterne, til kragerne, til hundene” (2008) og “Alt forladt” (2013).
Med sidste års kraftanstrengelse af et album understregede Peter Sommer, at han fungerer som tidens bedste sangskriver, og flere af disse sange fungerede som sofistikerede højdepunkter i Musikhuset Aarhus onsdag aften:
»Jeg venter gerne på toget i regnen, i tanken og i troen på, at kaerligheden ikk’ vasker gulv med mig …«
Men Peter Sommer begyndte et andet sted. Med et 10 år gammelt ordspil, som er svaert at få for meget af:
»Han har så meget at sige, som ikke kan komme på tale, at de må skaere i hans krop for at se, hvad han har på hjerte …«
Altså, hvis man er blot en smule melankolsk anlagt, er hans tekster svaere ikke at holde af.
Peter Sommer åbnede sidste år en velbesøgt landsturné i Kolding, hvor de nye sange ganske vist kom ud over scenekanten, men ikke alt var på plads endnu.
I sommer virkede Roskilde Festivals Orange Scene meget stor til troubadurens ordlege, og de forholdsvist intime rammer i Musikhuset Aarhus virkede på alle måder optimale.
Det stod klart fra begyndelsen, hvor nummeret “Tigger” fra debutalbummet “På den anden side” (2004) blev serveret med ny energi i form af bandets evne til at veksle mellem akustisk spil og elektriske udladninger. Det var uhyre effektfuldt.
Bandet Tiggerne er opkaldt efter føromtalte nummer, som igen er opkaldt efter en mand, der spillede for mønter foran Kvickly i Skanderborg, hvor Peter Sommer voksede op.
Han havde meget begraensede evner på guitaren, og havde vist ikke mere end en halv Kim Larsen-sang i sig, sagde Peter Sommer og afslørede, at den humoristiske sans ikke begraenser sig til sangskrivningen.
Det er sangene og ikke selve sangstemmen, der gør Peter Sommer til noget specielt, og man kan jo altid tilkalde assistance. Saybiasangeren Søren Huss – introduceret af Peter Sommer som »det bedste, der er kommet ud af Fyn siden Richard Møller Nielsen og fynsk rygeost« – bidrog med staerk sangstemme, trompetspil, en flok flotte, dansksprogede sange og sikrede konstant variation.
Ellers som anmelderens utålmodigt anlagte hustru bemaerkede på vej ud af salen:
»Det er den første koncert nogensinde, som ikke har kedet mig.«
ROCK