Det gode hold er et, hvor alle kender deres plads i hierarkiet – det sejrer også i erhvervslivet

Anders Ertmann direktør, Intermail A/S, Hvidovre

Nu da håndbold-VM for herrer for laengst er overstået, og de danske spillere på behørig vis er blevet fejret, kan jeg ikke lade vaere med at taenke tilbage på, hvad der mon gør, at det lige var i år, at vi blev verdensmestre.

På bare 12 måneder har landsholdet vendt en skuffende fjerdeplads til den måske mest overbevisende VM-sejr nogensinde. Det burde naesten ikke vaere muligt, og isaer ikke med tanke på, at 14 ud af 17 spillere sidste år var med til at tabe EM-semifinalen til et amputeret svensk landshold.

Hvad er opskriften på den danske succes? Mit bud er god vaerdibaseret ledelse.

Da Nikolaj Jacobsens mandskab i begyndelsen af juni sidste år tog til Guadeloupe, blev der jovist spillet et par traeningskampe, men de eksotiske omgivelser blev samtidig rammen for nogle større snakke om holdets vaerdier.

Både traener og spillere var selvfølgelig opsatte på at vinde VM på hjemmebane, men de fandt sammen ud af, hvilke vaerdier de ville arbejde ud fra, og hvordan de skulle nå målet. Det tror jeg, at vi i erhvervslivet kunne tage ved laere af. Er vi som ledere altid sikre på, at både ledelse og medarbejdere er enige om og indforståede med, hvordan processen hen til målet skal vaere? Selvom ikke alle virksomheder kan sende hele medarbejderstaben til Guadeloupe, tror jeg også, at mindre kan gøre det.

Det er vigtigt, at vi ledere stiller krav til vores medarbejdere, men lige så vigtigt er det, at medarbejderne stiller krav til hinanden, og at de stiller krav til os.

Jeg laeste et interview med Lasse Svan Hansen fra håndboldlandsholdet, hvor han fortalte, at spillertruppens feedback til Nikolaj Jacobsen efter sidste slutrunde var, at selvom det er i hans ret at give skideballer, er det ikke altid fordrende for spillernes praestationer. I stedet ville de hellere stille større krav til sig selv og til hinanden.

To fluer med ét smaek: Nikolaj Jacobsen tilpasser sig sine spilleres behov og udstikker en retning, og spillerne tager ansvar for deres egen og deres holdkammeraters indsats og praestation. Så simpelt kan det gøres.

Nikolaj Jacobsen har vel spurgt sig selv, for hvem han haever stemmen? For hvis det påvirker spillerne negativt, er det ikke fordrende for det faelles mål om at vinde VM. Som leder skal man naturligvis vaere i stand til at traeffe beslutninger, vise vejen og foretage aendringer, når der ikke bliver leveret som lovet, men at haeve stemmen ved hver eneste lille fejl kommer aldrig til at virke motiverende.

Nikolaj Jacobsen og det danske håndboldlandsholds succesfortaelling er et eksempel på, hvor stor betydning ens ledelsesstil har, og hvor stor indflydelse man som leder har på, hvordan ens team praesterer.

Hvis du derfor som leder vil skabe resultater, kraever det, at dine medarbejdere er motiverede og engagerede i deres arbejde.

Det kraever, at du kan kommunikere, lytte, vaere respektfuld og give dem tillid og ansvar. Inkludér dem i dine beslutninger, indvi dem i dine tanker, ligesom de skal indvie dig i deres, men gør dem bevidst om, at selvom du modtager dem i øjenhøjde, så kommer der tidspunkter, ligesom med en timeout under VM-finalen, hvor du må haeve dig fra maengden og traeffe de afgørende beslutninger.

For det danske håndboldlandshold endte den gode leder med at vaere den fagligt kompetente traener, som derudover var i stand til at tilpasse sig sine spilleres behov og ønsker. Ikke den egenrådige traener, der hver eneste gang haevede stemmen, når folk ikke levede op til forventningerne.

Og det gode team er et team, hvor alle kender deres plads i hierarkiet, og hvor alle arbejder ud fra et faelles vaerdisaet med et faelles mål for øje.

Mon ikke vi kan drage nogle paralleller til vores egen hverdag? Herfra skal der slutteligt lyde et kaempe tillykke til Nikolaj Jakobsen. Du saetter en høj standard for ledelse i 2019, som vi andre glaeder os til at leve op til.