De 50.000 danskere har ret: Vi har brug for en klimalov

En raekke udviklingsorganisationer har på rekordtid fået samlet opbakning blandt 50.000 danskere til borgerforslaget om en klimalov. Forslaget bakkes op af flere politiske partier. Heldigvis. Danmark har virkelig brug for en klimalov, som kan saette en stopper for en politisk virkelighed i dag, hvor klimapolitik skubbes foran med dårlige undskyldninger i metermål. Mens temperaturen stiger år for år.

Højrefløjen i Danmark står på bagben. Den vil ikke have en klimalov. Og det forstår jeg egentlig godt. For det vil vaere en tilståelsessag i forhold til højrefløjens klimapolitik, som den ser ud i dag.

En klimalov vil betyde, at Folketinget skal vedtage, at reduktioner i CO2-udledningen skal ske løbende, og at de fastsatte mål for nedbringelse af udledningen bliver lige så juridisk bindende som kravet om, at riget skal have en finanslov hvert år.

En lov vil også betyde, at den til enhver tid siddende regering skal indarbejde klimapolitik i alle andre politikområder. I transportpolitikken, fødevarepolitikken og så videre. Og lige så vigtigt, at de skal handle her og nu.

Det vil stå i modsaetning til klimapolitikken i dag. Den er nemlig i høj grad praeget af, at den siddende regering skubber nye tiltag foran sig. Lad mig give et eksempel: I Lars Løkkes åbningstale til Folketinget sagde han, at regeringen var grøn. Det fulgte han op med et ufinansieret mål om flere elbiler og en klimaplan. I klimaplanen var 80 pct. af indsatserne blot regneøvelser, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger om den. Det kan vente, må man forstå.

Og mens vi har alt for store udledninger af CO2 fra vores transportsektor, så kaemper regeringen for flere motorveje og imod en elektrificering af jernbanenettet. Det giver ikke meget mening set med klimaøjne.

Men får vi en klimalov, så er politikerne tvunget til at tage klimabrillerne på.

Den grundlaeggende udfordring i klimadebatten er, at der skal handling til i dag for at forebygge nogle problemer, som vi først ser i fremtiden. Vi ser dem i hvert fald først for fulde gardiner om nogle år, mens det, vi får nu, er en forsmag. Vi ser stigende globale temperaturer år for år, vildere vejr med tørke og massive regnskyl. New York Times kunne onsdag berette, at 2018 er det fjerdevarmeste år nogensinde – kun overgået af de tre forudgående! Alligevel er det svaert at forestille sig det fulde omfang af de konsekvenser, som vi vil opleve som følge af klimaforandringerne. Samtidig er det meget mere bekvemt at forsaette som hidtil med benzinbiler og smid-vaekkultur. Men det er ikke ansvarligt. Forandringer og omlaegninger er besvaerlige, og derfor vil de fleste af os nok helst fortsaette som hidtil. Derfor er det også fristende at tro på dem, som påstår, at klimaforandringerne ikke har noget med global opvarmning at gøre, fordi enkeltstående forskere siger det. Tro på dem, som påstår, at ny teknologi nok skal fikse det hele for os. Også selv om det ikke er sket endnu.

Når der skal laves langsigtede samfundsomlaegninger, så får politikerne normalt lavet grundige økonomiske beregninger. Derfor skal en klimalov også kobles til den økonomiske politik.

Det er selvsagt svaert at prissaette klimasikring, oprydning efter storme og ekstrem varme eller nedbør som følger af klimaforandringer og CO2-udledning. Men de økonomiske modeller skal ses efter i sømmene og tilpasses en grøn økonomi. Ellers er økonomiske analyser ikke meget vaerd i en klimakrisetid.

Heldigvis har mange danskere fanget den. Opbakningen til klimaloven er stor, og for de fleste danskere er klimaet en af de vigtigste maerkesager, som politikerne skal handle på. Nu mangler vi bare, at politikerne så gør det.