TRYGHEDSFONDEN

Den svenske finansvirksomhed Söderberg & Partners har kaempe succes i Danmark, hvor det på få år er lykkedes at blive landets naeststørste pensionsmaegler. Men bag succesen gemmer der sig en forretningsmodel, som møder massiv kritik fra pensionseksperter.

Samtidig med at Söderberg sender ansatte ud som uvildige maeglere, har koncernen nemlig etableret sin egen pensionsfond, Tryghed 75, hvor danske pensionskunder foreløbig har placeret 2,9 mia. kr.

Det har vaeret kendt, at Söderberg-koncernen selv tjener på forvaltning af fonden, men nu viser interne lønkontrakter og gebyraftaler, at også de enkelte maeglere har penge på spil. Det er vel at maerke de samme maeglere, som rådgiver stribevis af danske virksomheder om, hvordan medarbejdernes pensionsordninger skal strikkes sammen.

Her ser vi naermere på, hvordan maeglerne, som saelger sig selv som uvildige, kan score en højere løn via tryg.

Jyllands-Posten har set lønkontrakter fra tidligere ansatte, som viser to forskellige måder, hvorpå maeglere i Söderberg-koncernen kan score en højere løn, når kundernes opsparinger ender i Tryghed 75.

Bonus på 40-50 pct.

I den ene aflønningsmodel får maegleren en fast løn plus en bonus på 40-50 pct. af indtaegterne fra de nye kunder, som maegleren skaffer. I den anden model er der ingen fast løn, men til gengaeld får rådgiveren 70-80 pct. af indtaegterne på nye kunder.

Den variable løn er problematisk, fordi Söderberg som standard tager et betydelig højere rådgivningsgebyr, hvis pengene placeres i Tryghed 75.

Ifølge vederlagsaftaler, som Jyllands-Posten har set, betaler kunder med 1 mio. kr. i opsparing et depotvederlag på 4.000 kr. om året for Tryghed 75, mens de samme kunder slipper med 1.500 kr. for pensionsselskabernes almindelige opsparingsprodukter.

Flere tidligere ansatte, som har valgt at vaere anonyme, fortaeller samstemmende, at mange Söderberg-ansatte målrettet jagter merindtjening via Tryghed 75. Og der kan vaere gode penge at hente.

I en mellemstor virksomhed med 50-100 ansatte kan maegleren score i størrelsesordenen 50.000-100.000 kroner ekstra, hvis virksomheden placerer de ansattes pensionspenge i Tryghed 75.

Ifølge de tidligere ansatte har maegleren stor indflydelse på, hvor pensionspengene placeres. Det kan bl.a. ske ved, at maegleren får lavet en aftale med virksomheden om, at de ansattes opsparinger per automatik placeres i Tryghed 75, indtil medarbejderen beder om noget andet. Den type aftaler har JyllandsPosten set flere eksempler på.

Allerede i efteråret indledte Finanstilsynet en undersøgelse af Söderberg & Partners på baggrund af JyllandsPostens tidligere afdaekning Pensionsfonden Tryghed 75 blev etableret på det danske marked i 2016 af pensionsmaeglerfirmaet Söderberg & Partners, der forvalter fonden fra et selskab i Luxembourg. Med løbende omkostninger på 1,46 pct. af opsparingen er fonden betydelig dyrere end de gennemsnitlige pensionsprodukter.

Tryghed 75 bliver solgt som en fond, der kan tilpasse fordelingen af aktier og obligationer til markedssituationen og derved undgå de store tab, når markedet dykker. Men under efterårets turbulente aktiemarked led tryghedsfonden større tab end pensionsselskabernes alternativer.

De danske pensionsselskaber er splittede om Tryghed 75. PFA og Velliv afviser at tilbyde deres kunder Tryghed 75, mens Topdanmark, AP Pension og Danica har sagt ja til at have Tryghed 75 på hylden. I Sverige har tryghedsfondens søsterfonde eksisteret siden 2010. De har i dag over 60 mia. s.kr. under forvaltning. af maeglerfirmaets økonomiske interesser i Tryghed 75. Den undersøgelse pågår stadig.

Krav om uvildighed

Ulla Brøns Petersen, der er chef for Finanstilsynets forbrugerkontor, oplyser, at loven primaert forholder sig til de økonomiske bånd til en forsikringsdistributør.

»Vi skal så afgøre, hvordan det forholder sig, hvis det er en uafhaengig pensionsmaegler, der formidler et investeringsprodukt som led i en pensionsordning. Det er derfor, vi stadig tygger lidt på sagen,« siger Ulla Brøns Petersen.

Nu kommer oplysningerne om de variable lønkontrakter, og det kan meget vel bringe sagen et nyt sted hen.

Ulla Brøns Petersen vil ikke tage stilling til konkrete forhold i Söderberg-koncernen, men hun oplyser, at der er en bestemmelse i loven, hvor det fremgår, at et maeglerfirma ikke må have aflønningsstrukturer, der tilskynder formidleren at anbefale et bestemt produkt. Allan Christensen, partner, Bedstpension