Direktøren er glad for at have penge at investere

Vestas’ indtjening og udmeldinger skuffer en smule. Selskabet holder fast i sin strategi om at udkonkurrere sine konkurrenter ved hjaelp af massive investeringer.

Vestas’ indtjening i 2018 skuffede en anelse, og 2019 ser heller ikke ud til at blive nogen fest.

Selv om ordrebogen bugner som aldrig før, og fabrikkerne kan køre på fuldt blus, forventer vindmølleproducenten, at driftsmarginen (ebit) lander på 8-10 pct. i 2019 mod 9,5 pct. i fjor.

Faldet skyldes det prispres, Vestas oplevede i specielt 2017, og som nu kommer til udtryk, fordi de ordrer, selskabet dengang vandt, nu skal leveres.

Hvorfor er jeres forventninger til driftsmarginen så lav? »Når man tager i betragtning, hvor markedet befinder sig, så er det en meget fornuftig guidance og noget, som vi i det mindste er glade for at levere til markedet. Vi har sagt, at vi ser 2018 og 2019 som transitionsår, og hvor lang tid det tager, er svaert at sige, men 2019 er bestemt et transitionsår,« siger Marika Fredriksson, finansdirektør i Vestas, til JyllandsPosten.

Jyske Banks Vestas-analytiker Janne Vincent Kjaer skriver i en analyse, at den lave margin er »en anelse bekymrende gående ind i 2019, hvor Vestas bliver ramt højere stålpriser og stigende tariffer«.

Hun forventer en bedring i marginen i 2020, i takt med at Vestas får succes med at vaelte bl.a. stigende stålpriser – som følge af den amerikanske praesident Donald Trumps handelspolitik – over på kunderne.

Hvad skal der ske, før I er igennem den transition?

»Når jeg taler om en transitionsperiode, så er det, fordi det er svaert at håndtere prisfald på 25 pct. på kort sigt. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at priserne forbliver stabile. Vi har arbejdet på nye produktlanceringer og har leveret det til markedet, og det er meget vigtigt, for at vi forbedrer os. Omkostningsreduktionerne fortsaetter – det er også rigtig vigtigt,« siger Fredriksson.

Mens Vestas’ lønsomhed risikerer at falde betydeligt i år, tjener selskabet fortsat markant flere penge end sine konkurrenter, hvoraf et par stykker er decideret nødlidende.

Vestas haever endnu engang sine investeringer, men det betyder også, at der igen laegges en daemper på de frie pengestrømme, som kan sendes retur til ejerne.

Vestas forventer at investere 700 mio. euro i år – det er en spids mere end overskuddet i hele 2018 og naesten 100 mio. euro mere end i fjor.

Jeres frie pengestrømme er temmelig lave, og investeringerne vokser år efter år. Stopper det nogensinde?

»Teknologi er ekstremt vigtigt for at vaere konkurrencedygtig, og vi vil fortsaette med at investere i ny teknologi for at sikre, at vi kan holde afstand til konkurrenterne. Vi er glade for, at vi har penge at investere,« siger Marika Fredriksson med slet skjult hentydning til, at det langtfra er alle konkurrenter,