Februar er som juleaftensdag
Mens vi venter på foråret, kan vi kigge lidt på mos. Tiden skal jo gå med noget …
Mosser er svaere at bestemme, med mindre man har en lup, men en af de ganske karakteristiske arter vokser taet og sammenhaengende på sandfladerne ved landevejen. Den hedder hårspidset jomfruhår og danner et smukt rødligt taeppe. Men man vil ikke kunne spille fodbold her, for i modsaetning til planter har mosser ingen egentlige rødder og kan derfor altid plukkes (eller tackles!) op fra underlaget uden de store problemer. Manglen på rødder er forklaringen på, at de fleste mosarter skal findes på steder med en vis fugtighed. Vandet skal nemlig optages direkte igennem bladene. Ellers er mosserne isaer karakteriseret ved at have et umådelig ulogisk sexliv – i hvert fald set fra vores perspektiv.
Mosser har to forskellige tilstandsformer, akkurat ligesom hos os selv – hvis vi vel at maerke er villige til at acceptere, at vore saed- og aegceller også er en slags bittesmå mennesker. Isaer førstnaevnte findes der rigtig mange af, og de lever et hjernelamt, encellet liv, ind til de smelter sammen med de større aegceller. Mosserne gør det lidt anderledes. Deres saed- og aegceller begynder som små, vindspredte sporer, der åbenbart har det vaeldig fint hver for sig. De glemmer således alt om hinanden og vokser op til de store grønne mosplanter, vi møder i naturen.
Først på dette sene tidspunkt finder disse såkaldte gametofytter (kønscelleplanter) ud af, at det er bedre at vaere to. Hannen afskiber derfor nogle saedceller med svingtråde, mens hunnerne laegger aeg, som saedcellerne kan svømme hen til, når vejret er vådt og fugtigt. Produktet, det sammensmeltede individ, kalder man en sporofyt, og den ligner overhovedet ikke en mos, men snarere en slags svamp. Den vokser som parasit oven på moderplanten, og efter et stykke tid begynder den at danne sporer, som spredes med vinden og begynder forfra. Mosserne lever altså det meste af deres liv som kønsceller med et enkelt kromosomsaet, mens vi lever hovedparten af vores med dobbelt kromosombesaetning – som produkt af sammensmeltede kønsceller. Måske ikke den mest uundvaerlige information om verden, men ventetiden skal jo gå med noget …
Kom forår!
Morten D.D. Hansen er naturvejleder og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum.