Hver tiende laege er uddannet i udlandet

Laegeforeningen vil stramme sprogkravene til europaeiske laeger, og patientforeninger er bekymrede for patientsikkerheden.

Den 39-årige graeske laege Chrysoula Chrona kom til Danmark i november 2017. Kort tid efter trak hun i kitlen på røntgenafdelingen på Hospitalsenheden Vest i Herning, hvor hun nu har arbejdet i lidt over et år.

»Det er ikke svaert at lave laegearbejdet, men det er svaert sprogligt. En gang imellem er nogle af de gamle patienter svaere at forstå og siger ord, jeg ikke kender,« fortaeller hun. Introduktionen til de danske hospitalsgange lød på fire måneders sprogskole og følgeskab og støtte fra kolleger på afdelingen.

Og Chrysoula Chrona er alene, for i dag er cirka hver tiende laege i det danske sundhedsvaesen uddannet i udlandet, og udviklingen er saerlig markant på landets mindre sygehuse, viser oplysninger fra DR. I 2000 havde 156 speciallaeger på danske sygehuse udenlandsk uddannelsesbaggrund. I 2015 var tallet tidoblet. På Hospitalsenheden Vest er ledende overlaege på røntgenafdelingen Jens Jørgen Jensen glad for, at kolleger som Chrysoula Chrona er med til at løse laegemanglen.

»Det er en nødvendighed for, at afdelingen kan drives. Men det koster også penge, fordi de udenlandske laeger ikke er fuldt selvkørende, og det traekker på de danske kolleger.«

Sproglige misforståelser

Hos patientforeningerne maerker man også udviklingen og de udfordringer, der kan opstå på afdelinger med en høj andel af udenlandsk personale. De seneste år har Patientforeningen oplevet flere henvendelser om sproglige misforståelser mellem udenlandske laeger og patienter:

»Nogle patienter har følt sig utrygge i akutte situationer, fordi personalet ikke har kunnet forstå dem. En patient blev for tidligt udskrevet uden diagnose, fordi han opgav de sproglige udfordringer. En anden patient fik ikke nok smertestillende, fordi patienten ikke følte sig forstået af sygeplejersken,« siger Kirsten Havemann, konstitueret formand for foreningen og påpeger, at der er forskel på at bestå en danskprøve og kunne kommunikere med patienter og forstå den danske kultur.

Også Danske Patienter frygter konsekvenserne for patientsikkerheden:

»Vi må ikke gå på kompromis med den grundlaeggende kvalitet i sundhedsvaesenet og sige ”hellere en laege, vi ikke forstår end ingen laege”. Det er en trussel for patientsikkerheden,« siger vicedirektør Annette Wandel.

Indfør flere sprogtest

I dag skal laeger fra lande uden for EU bl.a. gennem Dansk 3 og to medicinske fagprøver, før de kan få dansk autorisation af Styrelsen for Patientsikkerhed, mens der ikke stilles sprogkrav til laeger fra EU-lande. Men nu vil Laegeforeningen have indført sprogtest for de europaeiske laeger:

»Man har ikke taget udfordringerne alvorligt indtil nu. Vi skal rette op på, at laeger har arbejdet i sundhedsvaesenet uden de nødvendige sproglige kompetencer,« siger formand Andreas Rudkjøbing.

Og det forslag får opbakning af Danske Patienter:

»Der skal strammes op på de formelle sprogkrav på nationalt plan og sikres systematisk ledelsesopfølgning. Én ting er at bestå en eksamen, noget andet er, hvordan det fungerer i praksis. Vi har set kvalitetsbrister på grund af sproglige misforståelser, og det truer patientsikkerheden, men skaber også aergerlig generel mistillid til udenlandske laeger, hvor mange af dem gør det godt,« siger Annette Wandel.

Hos Danske Regioner erkender formanden, Stephanie Lose (V), at episoderne viser, at indsatsen ikke har vaeret god nok.

»Det ansvar må vi tage på os og sikre, det bliver bedre i fremtiden. Vi vil gerne drøfte, om sprogtest er den rigtige måde at gøre det på.«

I Herning er klokken blevet 14. Chrysoula Chrona er mødt ind til endnu en arbejdsdag, og hun er glad for at yde en indsats:

»Jeg vil gerne give noget til samfundet, der har givet mig en chance,« siger hun.