NORD STREAM 2

Nord Stream 2 bliver 1.200 km lang, heraf 139 km gennem Danmark.

Selskabet har i april 2017 søgt om en linjeføring så taet på Bornholms sydkyst, at regeringen kan sige nej af sikkerhedsog udenrigspolitiske hensyn.

I august 2018 søgte Nord Stream 2 desuden om en alternativ linjeføring nord om Bornholm, som regeringen ikke kan afvise med samme begrundelse.

Projektet koster omkring 70 mia. kr. Halvdelen finansieres af franske Engie, østrigske OMV, engelsk/hollandske Shell, tyske Uniper og tyske Wintershall.

energipolitik i Europa. Er det Ruslands praesident, Vladimir Putin, eller er det os selv? Jeg slås for det sidste. Det må også vaere regeringens interesse,« siger Morten Helveg Petersen.

Hånden på hanen

Regeringens udfordringer består bl.a. i, at Nord Stream 2 frygtes at give Rusland for stor kontrol over EU’s energiforsyning. USA er indaedt imod, mens Tyskland har brug for gassen. Mellem Danmarks to taetteste allierede sidder regeringen, der selv med et nej til den ansøgte linjeføring syd om Bornholm ikke kan forhindre den. Rusland kan i stedet gå nord om Bornholm. Her kan regeringen ikke afvise af sikkerhedspolitiske grunde, fordi det er uden for dansk territorialfarvand.

Endnu vigtigere er det, at Danmark ikke har ønsket selv at sidde med aben og ansvaret for en direkte afvisning af Ruslands interesser. Regeringen har derfor i årevis arbejdet for en løsning i EUregi.

En sådan står nu taet på. Den kommer ikke til at bremse Nord Stream 2, men den vil indføre mere regulering.

Aftalen kan blive udfordret af, at den ikke når at komme på plads, før Nord Stream 2 har åbnet for gassen. Men det kan naturligt først ske, når Danmark har givet tilladelse til afslutning af byggeprojektet – uanset hvilken vej det bliver rundt om Bornholm.

»Danmark skal bestemt gøre, hvad vi kan for at forsinke processen. Vi skal ikke give op, selv om der er større kraefter på spil,« siger gruppeformand i Europa-Parlamentet Jeppe Kofod (S), der aergrer sig over, at landene med den ventede aftale »kommer til at bane vejen for Nord Stream 2«.

»Det kan godt vaere, der kommer nogle reguleringer og gennemsigtighed om priserne. Men det er teknik. Rusland sidder stadig med hånden på hanen. EU kan ikke juridisk blokere. Det kraever en politisk enighed om, at Putin ikke skal have magten over EU,« siger Kofod.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) kalder det »positivt, at der nu er opnået enighed blandt EU-medlemslandene om gasdirektivet«. Men det betyder ikke, at Danmark automatisk vil afgøre den russiske ansøgning.

»Gasdirektivet udgør dog kun ét element i den danske regerings vurdering af Nord Stream 2. Der vil ikke kunne peges på én udslagsgivende faktor for vores stillingtagen til ansøgningen om linjeføring igennem dansk territorialfarvand. Der vil vaere tale om en bred vurdering af projektets forenelighed med Danmarks udenrigs-, sikkerhedsog forsvarspolitiske interesser. Men jeg vil godt understrege, at intet, russerne foretager sig i øjeblikket, traekker i retning af en godkendelse,« skriver han i en email.

Hvem bestemmer?

Et fransk holdningsskifte i sidste uge banede vejen for et kompromis mellem regeringerne. Det laegger op til gennemsigtighed omkring priser og brug af gasledningen. Det vil give konkurrerende selskaber og EU-Kommissionen mulighed for at kigge selskabet i kortene og – eventuelt med retssager – sikre, at EU’s konkurrenceregler bliver overholdt, og monopoler ikke udnyttes til ulovligt høje priser.

Reglerne vil også sikre, at en mindre del af rørledningens kapacitet skal tilbydes til tredjeparter, samt en adskillelse af ejerforhold, så ledningen ikke må ejes direkte af samme selskab, der leverer gassen. Reglerne vil gaelde alle fremtidige gasledninger og er altså ikke rettet mod Nord Stream 2 specifikt.

Ifølge Morten Helveg Petersen bliver et centralt punkt i tirsdagens forhandlinger spørgsmålet om, hvem der får ret til at give dispensation fra de nye regler. Regeringerne ønsker, at det bliver det land, hvor gasledningen rammer – i Nord Stream 2’s tilfaelde Tyskland. Parlamentet er uenig. »Kommissionen skal kunne godkende undtagelser. Ellers er der risiko for, at tyskerne bare siger fint nok – vi kører bare videre med Nord Stream 2, som om intet var haendt,« siger Helveg.

Oplaegget fra Ministerrådets side er, at det er det enkelte land, der kan give dispensationen, men det skal ske inden for de gaeldende regler. Kommissionen vil altså kunne prøve sagerne ved domstolen.

Adgangen til dispensation kan blive nemmere for rørledninger, der var etableret, inden reglerne når at traede i kraft.