Deprimerede er ikke bare “svage” og “dovne”
Det anslås, at hver femte dansker vil opleve depression, men alligevel er faenomenet depression forbundet med et stort tabu. Det vil teaterstykket “Menneskebyrden” nu gøre op med.
Hvad det helt praecist var, der udløste depressionen, har Daniel Majholm svaert ved at saette en finger på.
Men en del af forklaringen skal findes i det traume, han oplevede i 2012, da hans kone ventede deres fjerde barn, en søn, som havde en alvorlig hjertefejl og brugte de første måneder af sit liv på intensivafdelingen med overhaengende fare for ikke at overleve. Samtidig var den dengang 40-årige Daniel Majholm alene med parrets tre andre børn og skulle passe sit job som viceskoleleder på Sankt Ansgars Skole i København, så da beskeden fra laegerne kom, at hans søn ville overleve sine hjerteproblemer, kollapsede han.
Daniel Majholm sidder i et af Skuespilhusets omklaedningsrum med udsigt over Københavns havnekanal og Operahuset og fortaeller om, hvordan han i fire år var ramt af depression – på et tidspunkt så voldsomt, at han blev indlagt.
Efter at have prøvet forskellige praeparater og oplevet bivirkningerne fra medicinen – jag i hjernen, sløvhed, sitren, svaert ved at maerke sig selv, hjertebanken, mundtørhed, hovedpine og selvmordstanker – fik Daniel Majholm i januar 2016 endelig en slags medicin, der virkede, og i dag har han det godt igen. Stort set.
»Jeg er som sådan helbredt, og det er jeg jo så alligevel ikke, fordi jeg har en ret stor funktionsnedsaettelse, der gør, at jeg ikke kan arbejde fuldtid og generelt skal tage en masse hensyn i min hverdag,« siger han og fortaeller, hvordan han f.eks. har det svaert med uforudsete ting.
Daniel Majholms fortaelling er en del af teaterforestillingen “Menneskebyrden”, som netop nu spiller i Skuespilhuset i København. Ved hjaelp af forskning, publikumsinddragelse og personlige beretninger om depression vil forestillingen gøre op med de fordomme og misforståelser, der hersker om depression i dag.
Yderst relevant emne
Det er anslået, at hver femte dansker vil opleve depression i løbet af livet, og ifølge WHO kan med kunst, er, at vi kan oversaette det til en oplevelse, som går i sanserne, så vi får en oplevelse af, at det her handler om noget andet. Og pludselig kan vi maerke det i vores krop og forstå det meget bedre,« siger han.
Samtidig, understreger teaterinstruktøren, har “Menneskebyrden” også et andet formål. Teaterstykket er nemlig kaedet taet sammen med et forskningsprojekt om, hvad den gaengse dansker har af tanker og fordomme om depression, og i løbet af forestillingen får publikum derfor via et interaktivt spørgeskema mulighed for at give deres holdning til kende i en raekke udsagn.
F.eks. om der er meget, man selv kan gøre for at forhindre en depression, eller om man, hvis man var i Daniels situation, ville bebrejde sig selv for ikke at tage nok ansvar for sin familie.
»Mange tager udgangspunkt i sig selv, når de skal forholde sig til depression. Var man selv gået ned med depression, hvis man havde stået i en lignende situation? Det var man nok ikke, fordi man taenker sig selv som vaerende staerk. Og dermed indirekte at Daniel er svag,« siger Kristian Martiny, der er kognitionsforsker ved Københavns Universitet og forskningsleder i Stages of Science.