Nyt forsøg på løndumping

Så forsøger regeringen igen at saenke beløbsgraensen for, hvad en udlaending skal kunne tjene for at få arbejde i Danmark, denne gang fra 418.000 kr. til 330.000 kr. om året. Det er nok ikke et forslag, der har nogen chance for at blive vedtaget i Folketinget, men spørgsmålet melder sig, om det er Dansk Industri og Dansk Erhverv, der presser regeringen til igen at fremsaette et sådan forslag om løndumping.

Kunne det vaere en slags betaling for DI’s og DE’s økonomiske støtte til regeringen i den snart kommende valgkamp? Det ville i så fald vaere udtryk for rigtig dårlig moral. DI og DE kan som bekendt få al den arbejdskraft, de vil, både inden for og uden for EU, hvis bare de vil betale en fair løn. Men nej, lønnen skal presses ned, så almindelige danskere skal til at konkurrere med f.eks. indere og filippinere.

Grådighed er det ord, der presser sig på. Formanden for arbejdsgiverne, Fleming Frederiksen, skrev sidste år i magasinet Arbejdsgiveren en artikel under overskriften ”Mere udenlandsk arbejdskraft løser ikke problemet”. Her gjorde han stilfaerdigt opmaerksom på, at løsningen på manglen på kvalificeret arbejdskraft naermere var uddannelse af flere laerlinge og elever i virksomhederne.

Den artikel burde regeringen og lederne af DI og DE naerlaese i stedet for at drømme om naermest at kunne bestille lavt betalt arbejdskraft på nettet. De skulle hellere komme i arbejdstøjet og udvise samfundssind.

I øvrigt vil jeg gerne lige sige, at hvis nogen tror, at det ville vaere en stor økonomisk gevinst for Danmark at give virksomhederne lov til at importere billig arbejdskraft, så tager de fejl. Man kan begynde med at laese Finansministeriets analyse fra 2017 om de enkelte indvandrergruppers nettobidrag til de offentlige finanser. Bidraget er oftest nul eller negativt, kun højtuddannet arbejdskraft fra Vesteuropa giver reelt overskud.