Falck havde masser af magt og var praeget af “jeg alene vide“-holdning
Meget blev ”aftalt” uden for dagsorden, og monopoler er jo aldrig gode, hvad enten de er offentlige eller private, beretter kommunal beredskabschef med 27 års erfaring.
Ole Borch fhv. beredskabschef, Vejle
Vi får jo det sande bevis for, hvad der igennem mange år har vaeret kendt i offentlige kredse. Falck har – og det er naesten traels at sige det – i mange år påvirket det danske ambulancemarked på en måde, hvor deres måde at tilbyde ydelser til de danske regioner har vaeret praeget af ”jeg alene vide”.
Den sag kører nu – og det er trist laesning – men der er heldigvis myndigheder m.v. som vil tage vare på dette – det håber jeg da meget.
Jeg har ikke det store kendskab til ambulanceområdet, men jeg ved da, at de få kommunale bered skaber, der på Sjaelland varetog ambulanceopgaver, har følt, at der ikke har vaeret sammenhaeng mellem det, som de leverede, og den pris, de fik – sagt helt aerligt: Alle vidste, at Falck satte prisen, og at de fik endda meget gode priser for dem, som leverede ydelser på området.
I den forbindelse er det utroligt prisvaerdigt, at Region Syddanmark har ”holdt kursen” og skabt en ny, offentlig bidragyder på området – på trods af alle såvel politiske som andres betaenkeligheder.
Falcks øvrige virksomhed omfattede jo mange andre opgaver som vagt, overvågning, assistance og andre ydelser. En anden stor opgave er opgaven med at levere redningsberedskab (brandslukning m.v.), som er en ydelse, som landets kommuner har kunnet ”købe” hos Falck.
Rigtig mange kommuner – og i visse dele af landet naesten alle – har gjort brug af dette og sikkert også fået det, som de har bedt om. Men – på dette område har der også vaeret en kultur hos Falck omkring brandslukningsopgaverne i kommunerne, hvor Falck har anset sig som de ”eneste”, der
”kan levere varen”.
Jeg har personligt 27 års erfaring som kommunal beredskabschef og har oplevet Falcks metoder – specielt på områder, hvor der har vaeret udbud.
Hvis en kommune havde kontraktudløb på deres kontrakt med
Falck, så stod de jo i en situation, hvor de måske følte, at Falck var den eneste mulige leverandør (og i mange tilfaelde også kommuner, hvor man gerne politisk så et videre samarbejde med Falck) – det var ikke en markedsmaessig optimal situation.
Og den nabokommune, der måske gerne ville byde ind på opgaven, blev bestemt ikke opfattet som seriøs.
I min tid som beredskabschef har jeg flere gange budt på opgaver i nabokommunerne (selvfølgelig efter godkendelse i min egen kommune) – som loven giver mulighed for – og naesten altid oplevet en situation, hvor de pågaeldende kommuner slet ikke helhjertet har ønsket konkurrence, men tvaertimod har opfatte udbudssituationen som noget påtvunget.
Jeg har sågar oplevet en kommune, hvor man efter en afsluttet udbudsforretning har meddelt, at så »må man jo forhandle med Falck« – heldigvis havde jeg juridisk bistand til at meddele den pågaeldende kommune, at i de i så fald ville overtraede alle gaeldende regler m.v.
Det blev så os som kommunale ”naboberedskab” der overtog opgaven – og varetog den i 10 år, hvor den pågaeldende kommune i kontraktperioden sparede ca. 3 mio. kr. på opgaven, mens det kommunale ”naboberedskab” også tjente penge (inden for de rammer, som Indenrigsministeriet havde fastlagt).
I den forbindelse skal jeg ikke undlade at naevne, at Falcks koncernchef i pressen udtalte, at det var meget betaenkeligt og sikkert en situation, hvor min kommune ville ”betale” for opgaven.
Efter 10 år – og en kommunalreform – blev der så mulighed for