Falck-ledelsen kørte dobbeltspil i kamp om

Falck blev flere gange konfronteret med rygter om urent trav over for Bios. Hver gang afviste Falck-cheferne blankt.

Det var midt i Allan Søgaard Larsens sommerferie, men topchefen i Falck erklaerede sig parat til at aflyse alt, hvis ledelsen i Region Syddanmark bare ville tage et møde med ham.

Nu måtte de »forhåbentlig en gang for alle (…) få udryddet diverse misforståelser og beskyldninger«, appellerede han i en e-mail til den davaerende regionsdirektør Per Busk den 20. juli 2015.

Men Busk afviste. Situationens alvor taget i betragtning foretrak han en skriftlig redegørelse, meddelte han.

Forud var gået et forløb, hvor regionen havde konfronteret Falcks ledelse med forlydender om chikane og benspaend mod konkurrenten, Bios, og nu havde regionen eskaleret situationen ved at true med erstatning i et brev, som blev sendt både til Allan Søgaard Larsen og til Falcks bestyrelse.

Topchefen afviste, at der var noget som helst at komme efter.

I dag – tre et halvt år senere – har Konkurrencerådet konkluderet det modsatte: Falck misbrugte sin dominerende stilling til at ivaerksaette en hemmelig krig mod Bios.

Ifølge afgørelsen plantede Falck historier i pressen, aktiverede politikere, medarbejdere og tillidsmaend og forsøgte at give indtryk af en folkelig modstand mod og bekymring over konkurrenten på en Facebook-gruppe, som Falck reelt stod bag.

Alt sammen godkendt af Falcks øverste ledelse med topchef Allan Søgaard Larsen i spidsen.

Jyllands-Posten har fået aktindsigt i omfattende materiale i Region Syddanmark med flere detaljer om, hvordan Falck-toppen sagde ét udadtil og gjorde noget andet bag om ryggen på offentligheden.

100 års monopol brudt

Det hele begyndte, da regionen sendte ambulancedriften i udbud i 2014. Falck havde siddet på opgaven i naesten 100 år, men da udbuddet blev afgjort, vandt Bios tre af fire delområder. Det sidste gik til det delvist Falck-ejede Responce.

Efterfølgende købte Falck hele Responce og ivaerksatte en masterplan mod Bios, der gik ud på at skabe bekymring i befolkningen og hos politikerne og omfattede en ihaerdig indsats for at holde på medarbejderne.

Bios var en helt ny operatør på det danske marked, som Falck historisk har domineret totalt. Ifølge Konkurrencerådets afgørelse vidste Falck, at Bios var afhaengig af at kunne ansaette en stor del af de Falck-reddere, som burde blive i overskud i Region Syddanmark, når Falck ikke laengere skulle drive ambulancerne.

Falck var ligefrem bundet af en bestemmelse i sin kontrakt med regionen om »loyalt at medvirke til, at de ydelser, der har vaeret erlagt i henhold til kontrakten, efter dennes ophør kan erlaegges af regionen eller en ny leverandør«.

Alligevel var der konstant rygter om, hvordan reddere blev chikaneret og truet, hvis de luftede overvejelser om at lade sig ansaette af Bios. Ifølge regionen gjorde Falck ikke situationen bedre, da redningskoncernens regionsdirektør, Niels Thorup, meldte offentligt ud, at det var fyringsgrund at »hjaelpe konkurrenten«.

»Jeg vil ikke betale løn til folk, som samtidig hjaelper til med at bygge konkurrenten op,« sagde han i Jydske Vestkysten den 28. marts 2015.

Indkaldt til møde

Udmeldingen fik Region Syddanmark til at indkalde Thorup til et møde den 6. maj 2015. Ifølge referatet forsikrede Falck-direktøren, at Falck skam også var interesseret i at sikre en gnidningsfri overdragelse.

Region Syddanmark var ikke overbevist. Den havde flere indikationer på, at reddere ikke turde tale med Bios, og Bios havde fortalt regionen om episoder med reddere, »der graeder i telefonen pga. usikkerhed om ansaettelsesforhold og fornemmelse af at vaere i ”bad standing”«.

Thorup kraevede dokumentation og kraevede anerkendelse af, at Falck havde gjort meget for at sikre en god overgang.

Mens Falck-direktøren gav den som forurettet, havde redningskoncernen i langt over et halvt år ført krig mod Bios.

Udover at føre hemmelig smaedekampagne, havde Falck meldt ud internt i organisationen, at ingen ville blive fyret, selv om Falck den 1. september 2015 ville miste ambulancedriften i Syddanmark og dermed indtaegter for omkring en halv mia. kr. om året.