Ambulancereddere

En del af dem blev tilbudt ekstraordinaert lukrative vilkår for at blive, og allerede i 2016 afslørede JyllandsPosten, hvordan reddere blev flyttet til København på ordninger, hvor de blev indkvarteret på hotel og kunne nøjes med at arbejde tre dage hver anden uge. På den måde behøvede de heller ikke at flytte.

Skabte usikkerhed

Ifølge Konkurrencerådets afgørelse forsøgte Falck også internt at skabe mest mulig usikkerhed blandt redderne om konkurrenten.

Det skulle bl.a. ske gennem stationslederne i Region Syddanmark, der over for medarbejderne skulle erklaere, at de ikke laengere havde tillid til Bios.

»Der er masser af forhold, der har gjort, at tilliden mangler. I kan jo selv brygge,« hed det i en intern email, der oplistede en raekke forslag, herunder at Bios’ ledelse »lover guld og grønne skove til samtaler, men vil ikke skrive under på det«.

Efter mødet i maj 2015 mellem Region Syddanmark og Falck udsendte parterne en faelles pressemeddelelse, hvori Niels Thorup understregede, at ingen ville blive fyret for at gå i dialog med Bios.

»Vi er aergerlige over, at denne usikkerhed er skabt i medierne. Vi synes, at Falck har gjort rigtig meget for at sikre en smidig overdragelse af opgaverne,« udtalte Niels Thorup.

I dag ønsker han ikke at forklare, hvordan hans udtalelser fra dengang haenger sammen med detaljerne i Konkurrencerådets afgørelse.

Der gik ikke laenge, før regionen igen havde fat i Falck. Denne gang sendte regionen et skarpt brev direkte til Allan Søgaard Larsen den 18. juli 2015. Det var dét brev, som regionen samtidig sendte i kopi til Falcks bestyrelsesformand, Peter Schütze.

Stort pres

Direktør Per Busk skrev, at regionen var blevet bekendt med, at Falck angiveligt skulle have tilbudt reddere saerligt favorable vilkår, efter at de havde sagt ja til en ansaettelse hos Bios, og at der fortsat var et meget stort pres på de ansatte for ikke at skifte.

»Meget tyder derfor på, at det ikke er lykkedes ledelsen i Falck at få budskabet om iagttagelse af loyalitetsforpligtelsen reelt forankret i organisationen. Dette finder vi selvsagt staerkt foruroligende,« skrev Busk, der kraevede en skriftlig redegørelse af topchefen.

Han skrev, at regionen fortsat havde tillid til, at forlydenderne ikke var korrekte, men Busk forbeholdt sig alligevel retten til at holde Falck erstatningsansvarlig, hvis det viste sig, at virksomheden ikke havde levet op til sin loyalitetsforpligtelse i kontrakten.

Allan Søgaard Larsen svarede to dage senere og takkede for tilliden.

»Det gør du ret i,« skrev topchefen.

Han forsikrede, at Falck levede fuldt op til loyalitetsforpligtelsen, og beskyldningen om, at Falck lokkede Bios-reddere tilbage med favorable vilkår »har absolut ikke noget på sig«.

»Ligeledes har Falcks ledelse på ingen måde forsøgt at laegge pres på redderne for ikke at søge til Bios. Vi har faktisk i vores interne kommunikation gentagne gange betonet det modsatte,« skrev han.

Allan Søgaard Larsen blev fyret fra Falck i 2016. Han er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelser.

Bekostelig rekruttering

Bios overtog driften den 1. september 2015, men reddermanglen var så stor, at Bios ifølge eget udsagn måtte bruge store summer på at rekruttere flere reddere ind fra Tyskland. De blev indkvarteret på hoteller og fik sprogundervisning, og samtidig måtte man betale de øvrige ambulancereddere overtidsbetaling for at få vagtplanerne til at haenge sammen.

Da 2015 randt ud, havde Bios tabt 42 mio. kr., og i sommeren 2016 gik selskabet konkurs, hvorefter regionen overtog driften.

Bios meldte sagen til Konkurrencestyrelsen allerede i maj 2015. Resultatet forelå som bekendt den 30. januar 2019, og Falck har siden undskyldt sin opførsel. Nu venter selskabet på en bøde af ukendt størrelse fra Statsadvokaturen for Saerlig Økonomisk og International Kriminalitet – også kendt som bagmandspolitiet – og erstatningskrav.

Jyllands-Posten har forelagt Falck indholdet af denne artikel. I en kommentar siger adm. direktør Jakob Riis:

»Falck handlede i 2014-15 på en måde, som saetter spørgsmålstegn ved, om Falck ønsker fri konkurrence. Der vil vi aldrig ende igen. Vi ønsker konkurrence ude og hjemme. Jeg ser det som en forudsaetning for, at Falck kan udvikle sig til verdens bedste ambulancevirksomhed.«