Krisen i Venezuela er nu vaerre end depressionen
Venezuelas bnp er faldet langt mere, end tilfaeldet var under den store depression i 1930’erne.
Den økonomiske nedsmeltning i Venezuela, der råder over verdens største oliereserver, er større end under nogle af verdenshistoriens helt store kriser. Det skriver norske E24 på baggrund af tal fra IMF og Eurasia Group.
Bruttonationalproduktet (bnp) i det sydamerikanske land er siden 2015 faldet med svimlende 60 pct.
Til sammenligning faldt bnp med 18 pct. i Weimarrepublikken i 1930’erne, mens Graekenlands økonomi svandt ind med 24 pct., da finanskrisen ramte.
Den store depression, hvor aktiemarkedet på Wall Street krakkede, skar hele 29 pct. af USA’s bnp i perioden fra 1929 til 1933.
Venezuelas økonomiske sammenbrud skyldes isaer, at 96 pct. af landets eksportindtaegter stammer fra olie. Venezuela er et af verdens mest olierige lande, og da olie stadig var guld, valgte man i stor stil at importere varer frem for selv at producere dem.
Men olieprisernes fald er gået ud over evnen til at importere og har naermest tømt landets statskasse. De faerreste vil låne landet penge, og samtidig er olieproduktionen faldet på grund af sparsom teknologi og manglende investeringer.
Laeg dertil en inflation, som er eksploderet og har gjort, at selv almindelige fødevarer og medicin er uden for de fleste borgeres raekkevidde. Kort sagt er Venezuelas pengesedler naesten ikke mere vaerd end det papir, de er trykt på.
Krisen i Venezuela har dog potentiale til at blive vaerre, da USA har indført sanktioner mod det sydamerikanske lands olieindustri. Formålet er at presse Venezuelas praesident, Nicolás Maduro, til at holde et nyt valg.
Frygt for hungersnød
Nicolás Maduro vandt i maj et omstridt praesidentvalg, men både USA og EU har vurderet, at valget ikke levede op til selv de laveste internationale standarder. Nicolás Maduro har naegtet at udskrive et nyt valg, men efterfølgende har Juan Guaidó, der er leder af landets opposition, udråbt sig selv til praesident.
Og han er nu blevet anerkendt som Venezuelas praesident af flere lande.
Ifølge den venezuelanske økonom Francisco Rodríguez, der arbejder hos børsmaegleren Torino Capital, vil USA’s sanktioner kunne skaere yderligere 26 pct. af Venezuelas bnp.
»Jeg er bange for, at sanktionerne i deres nuvaerende form vil føre til hungersnød,« siger han til New York Times.