Lytter telefonen med i al hemmelighed?

Hundredvis af JP-laesere beretter om smartphones, der angiveligt lytter med på private samtaler og sørger for, at der bliver sendt målrettede reklamer til dem for Ben&Jerry-is, Omega-ure og Coca-Cola. Er det en skrøne, eller foregår der noget mystisk på telefonen? It-eksperter er uenige om, hvorvidt det overhovedet er muligt. Google og Facebook afviser enhver snak om aflytning.

Det begyndte med, at en medarbejder på Jyllands-Posten fortalte om en maerkelig oplevelse: Køleskabet var gået i stykker, og han og kaeresten talte om at købe et nyt. På bordet i lejligheden, hvor samtalen fandt sted, lå parrets smartphones. Da de senere åbnede telefonerne og gik på Facebook, vaeltede det frem med reklamer for køleskabe – vel at maerke uden at de havde søgt på køleskabe forinden.

JP-medarbejderen er ikke den eneste, der har haft sådan en oplevelse. Men kan det virkelig passe, at en smartphone, som mange af os holder taet på kroppen det meste af døgnet, aflytter os, og at sociale medier via apps indsamler oplysningerne og bruger dem til at målrette reklamer til os?

Det spørgsmål satte vi os for at finde svar på – for tilsyneladende er det et emne, der interesserer mange.

Et opslag forleden på Jyllands-Postens facebookprofil fik i hvert fald overvaeldende respons. I løbet af et par dage kommenterede og delte 300-400 mennesker deres historier om, hvordan private samtaler havde medført reklamer på nettet.

Bl.a. fortalte den 52-årige Hardy Hyldgaard, der er salgschef i et softwarefirma i Herning og godt kan lide chokolade, at han en dag sad i bilen med hustruen og helt impulsivt spurgte: »Kan man mon blive hypnotiseret til ikke at spise slik – på samme måde som med cigaretter?«

Et kvarter efter åbnede hustruen telefonen og så en reklame på Facebook om at blive hypnotiseret for søde sager.

»Wow, der må vaere nogen, der lytter med. Jeg ville have anset det for tilfaeldigt, hvis det ikke lige havde vaeret hypnose og chokolade. Det var meget specifikt. Jeg havde aldrig taenkt den tanke før,« siger han.

Helle Winter på 56 år fra Odder henvendte sig også. Hun fortaeller, at hun forleden med sin mand var i en surfbutik i Aarhus for at kigge på en tørdragt. Hun havde sin iPhone i lommen, da snakken med saelgeren handlede om udskiftning af manchetter på tørdragten:

»Da vi kom hjem, var der en reklame fra butikken på Facebook på min iPad, hvor der stod noget om udskiftning af manchetter. Det er virkelig skraemmende. Før jeg kom ind i butikken, vidste jeg ikke engang, at man kunne skifte manchetter på en tørdragt.«

I jagten på sandheden om de måske lyttende telefoner er seniorrådgiver Anette Høyrup, Forbrugerrådet Taenks ekspert i persondatabeskyttelse, den første, som bliver kontaktet.

Hun har hørt den slags historier før, og hun er overbevist om, at der foregår en eller anden form for aflytning.

»Jeg tror, at der er nogle apps, som lytter med, men vi kan ikke identificere hvilke, og jeg kan ikke bevise det. Facebook og Google siger, at de ikke gør det, og det må vi jo gå ud fra er rigtigt. Men eksemplerne er så trovaerdige og i så stort et omfang, at der foregår et eller andet, som vi ikke kan komme til bunds i,« siger hun.

Fejl i Facetime

Anette Høyrup forklarer, at de eksempler, som hun kender, er en samtale mellem to personer, mens deres telefoner er i lommen – hvorefter de målrettede reklamer dukker op på Instagram.

»Lyttereklamer er fremtiden. Dataindsamling via lyd bliver det naeste store. Vi får i stigende grad personlige assistenter som Apples Siri og Amazons Alexa ind i vores hjem. Det skal vi vaenne os til, men det betyder ikke, at det er i orden at optage samtaler og bruge dem til markedsføring. Man skal kunne vaelge det til eller fra.

Derfor kunne det vaere interessant at dykke ned i,« siger hun.

Forleden måtte Apple erkende en fejl i Facetime, der betød, at folk kunne se og høre de personer, som de ringede til via et gruppeopkald, selv om de ikke besvarede opkaldet. Det blev opdaget ved et tilfaelde, da en flok unge mennesker spillede Fortnite og ringede til hinanden via Facetime.

»Det viser, at teknologien er der, og at appudviklerne kan lave en aflytningsløsning, uden at folk opdager det. Der skal bare flyttes rundt på nogle bits, så er der helt åbent. Apple siger, at det var en fejl. Det var det måske også, men måske var fejlen, at brugerne opdagede det,« siger Jørn Guldberg, it-sikkerhedsekspert i Ingeniørforeningen, IDA.

Han peger på, at de sociale medier overvåger os på alle mulige måder.

»Det ville ikke vaere svaert for dem også at lytte med. Men jeg tvivler på, at de tør, og jeg har ingen beviser for, at de gør det,« siger han.

Privacy-katastrofe

It-ekspert Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS tror ikke, at telefonerne bliver aflyttet.

»Hvis nogen kunne dokumentere, at det foregår, ville det vaere en privacy-katastrofe af hidtil usete proportioner. Ja, det ville vaere strafbart, så det tvivler jeg på, at store kommercielle virksomheder ville gøre,« siger han og påpeger, at det ville medføre overførsler af kolossale maengder data.

»Hvis der er en masse mennesker, som systematisk bliver overvåget, ville man også kunne se det på den maengde trafik, der kommer fra telefonerne. For mig virker det usandsynligt, at det teknisk skulle vaere muligt, uden at det blev opdaget.«

Peter Kruse peger på en anden forklaring.

»Det, man taler om, er ofte det, som man også søger på. Derfor er der typisk en god forklaring på den paranoia, man kan få,« siger han.

Blandt dem, der henvendte sig på JyllandsPostens opslag, er Daniel Zachariasen fra Holbaek. Han og kammeraten Sebastian Aabech arbejdede indtil for nylig som saelgere i en Telia-butik og undrede sig over, at de dagligt fik reklamer for noget, som de havde talt om. Derfor aftalte de at lave en test. De skulle tale om fem emner, mens de havde telefonerne i naerheden, og en app som f.eks. Instagram skulle vaere åben. De måtte ikke søge på emnerne.

Det første emne var Ben&Jerry-is. De snakkede om Ben&Jerry hele dagen, hvorefter en reklame for isen dukkede op. Dagen efter nyt emne: Coca-Cola, hvilket udløste en annonce for en konkurrence om CocaCola på Facebook. De følgende tre dage var emnerne Weber-grill, Legoland og Samsungsmartwatch. I alle tre tilfaelde resulterede snakken mellem de to venner i annoncer.

»Den er sgu god nok. Vi bliver overvåget i hoved og røv. Det er ulaekkert, men ved installation af en app siger vi ja til, at de bruger mikrofonen, og på mange nye telefoner er apps fra sociale medier praeinstalleret,« siger Daniel Zachariasen.

På redaktionen gennemførte vi en lignende lige så uvidenskabelig test, men uden den samme succes. Selv om et par kolleger konstant i et par dage sagde saetninger som »min tørretumbler er i stykker. Skal jeg købe en Miele?« eller »hvad er bedst – Bosch, AEG eller Gorenje?« skete der ingenting.

Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening, er da heller ikke overbevist om, at det forholder sig, som Daniel Zachariasen tror:

»For at vaere helt aerlig kan jeg hverken svare ja eller nej. Jeg bliver ved med at høre disse historier, men min umiddelbare holdning er, at det er ret usandsynligt.

Ikke fordi de ikke kunne finde på det, men det ville generere utrolig meget datatrafik, hvis al lyd fra telefoner konstant skulle sendes videre til en server, hvor det skulle analyseres.«

Jesper Lund har et bud på en alternativ forklaring, nemlig at tjenester som Google og Facebook naesten kender dig bedre, end du selv gør:

»De vil vide, hvornår du har brug for et nyt køleskab. Selv om du ikke direkte har søgt efter et nyt køleskab, har du måske gjort noget andet, der kan indikere din interesse for køleskabe,« siger han.

Ikke et eneste bevis

Spørgsmålet om, hvorvidt smartphones aflytter os, er ikke nyt. Dr. Peter Henway, en it-sikkerhedsekspert fra Australien, var kilde til en historie, som i 2018 gik verden rundt.

Hans teori er, at vores telefoner konstant lytter efter, hvad vi siger

– for sådan må det vaere, når den personlige assistent Siri i en iPhone er slået til og skal kunne reagere, når vi siger triggerordet »hey Siri« og spørger: »Hvornår åbner Elgiganten?«

Ifølge australieren er det naerliggende at tro, at det ikke blot er »hey Siri« eller »okay Google«, der aktiverer mikronen og sørger for, at optagelsen bliver sendt videre. I princippet kan der vaere tusindvis af ord, som er udvalgt af appudvikleren, og som kan betyde, at samtalen bliver udsat for en kunstig intelligensanalyse og er grundlag for annoncer.

Men et hold forskere fra Northeastern University i Boston fandt ingen beviser for, at det sker. De