Laeger skal give noget tilbage til samfundet

I den seneste tid er der blevet fokuseret meget på, at de udenlandske laeger selvfølgelig skal beherske det danske sprog på et rimeligt niveau. Jeg har aldeles ikke noget imod, at der er udenlandske laeger i Danmark. Jeg er selv ved flere lejligheder blevet behandlet af en udenlandsk laege.

Jeg synes dog, at det er underligt, at der er behov for så mange udenlandske laeger – bliver der ikke uddannet nok danske personer til laegeembedet? Jo åbenbart, men der er et problem. Så snart nogle danskere er faerdiguddannede som laeger, tager de til udlandet.

Med andre ord: Den danske borger betaler for en laegeuddannelse til en mandlig eller kvindelig person. Når denne person så er faerdiguddannet, siger vedkommende farvel og tak. Den danske skatteborger betaler altså, måske lidt naivt, for en laege, som skal behandle skatteborgeren, når der er behov, men laegen taenker kun på sig selv.

Man havde engang noget, der hed ”vaernepligt” her i landet. Kunne det ikke vaere en god idé at indføre en ”hjaelpepligt”? En person, som har modtaget undervisning i Danmark til en uddannelse inden for sundhedssektoren og afslutter med en gyldig eksamen, skal forpligte sig til at udøve sin laerte kunnen her i landet i mindst fem år efter eksamen.

Man kan laese sig til, at hver 10. danske laege er bosat i udlandet. Alene i Norge skulle der vaere over 500 danske laeger. Man føler sig lidt dum på landets vegne, idet udenlandske laeger, der kommer til Danmark, skal laere det danske sprog, så skal danske laeger, der tager til Norge, laere det norske sprog.

Jeg er tilhaenger af fri bevaegelighed over landegraenserne, men at få et lands skatteborgere til at betale for sin uddannelse og så sige farvel og tak, det er lidt ”klamt”.