Akkordarbejde skal med i pensionsbilledet

Jeg går naturligvis ind for, at nedslidte skal have mulighed for at gå på folkepension før tiden. Men jeg mener, der mangler en nuance i diskussionen:

Forleden gik jeg forbi et renovationsarbejde på en ejendom og faldt i snak med en tømrer. Han var 59 år gammel og fortalte, at han havde smerter i nakke, skuldre og ryg og under ingen omstaendigheder kunne holde indtil den normale pensionsalder.

Han fortalte også, at han arbejdede på akkord og tjente ganske godt ved det – 50-55.000 kr. om måneden, og han mente da også, at akkordarbejdet var en vaesentlig årsag til hans skavanker. Til sammenligning sneg jeg mig lige op over 30.000 kr. om måneden de sidste år, jeg arbejdede som seminarielaerer, jeg er 71 år gammel i dag.

Og desuden havde jeg en studiegaeld. Det er ganske vist mange år siden, jeg fik den afbetalt, men jeg mangler jo stadig pengene.

Nu spørger jeg så: Hvis denne mand havde valgt at arbejde på månedsløn ligesom jeg (og dermed haft en lavere indtaegt), kunne han jo sikkert have holdt indtil den normale pensionsalder, og hvorfor skal samfundet så egentlig betale for, at han kan gå på pension tidligere – pga. hans ”grådighed”? Hvorfor kunne han ikke klare sig for 30.000 om måneden, ligesom jeg har gjort?

Jeg har aldrig haft valget mellem timeløn og akkord, men mit arbejde var så stressende, at jeg fik en depression og måtte gå på efterløn som 62-årig, og depressionen har jeg stadig, og det er ikke rart, skulle jeg hilse og sige. Men naturligvis skal man betale for vores håndvaerker, for det er for sent for ham at taenke sig om.

Men kunne man ikke beslutte, at fra om f.eks. 20 år kan man ikke gå på pension før tiden, hvis man har arbejdet på akkord? Kassedamerne og sosu-assistenter mv. har jo slet ikke muligheden for at arbejde på akkord, men bliver mindst lige så nedslidte som vores murer, så de skal naturligvis have lov at gå på pension før det normale tidspunkt.