Luftige pensionsløfter og oppustede sundhedstal
Både regeringen og Socialdemokratiet har pakket deres paene seneste udspil ind i spin og ubetalte valgløfter.
Valget naermer sig, og de politiske partier ruller det tunge skyts frem. I det nye år er der kommet flere stort anlagte udspil. Spinmaskinerne arbejder på højtryk for at saelge de glade budskaber. Ofte er disse udspil sminket, mere end godt er.
Regeringen kom med et udspil til en ny sundhedsreform, hvor en central del er en ny såkaldt Naerhedsfond, der skal skaffe 6 mia. kr. mere til det naere sundhedsvaesen. Der er bare to problemer. Naerhedsfonden er i virkeligheden det aeldste spintrick i bogen: Tag en raekke beløb fra forskellige år og laeg dem sammen og vupti – så har man et stort tal. Naerhedsfonden er således 6 mia. kr. fordelt over de seks år 2020-2025. Det er unfair spin at puste tallene op på den måde.
Pengene går igen
Det andet problem er finansieringen: Af de 6 mia. kr. består de 4,2 mia. kr. af penge, man allerede har vedtaget. Det er altså penge, man allerede har solet sig i mindst én gang før, f.eks. i forbindelse med finanslovene.
Derudover skal 1,5 mia. kr. findes ved ”administrative besparelser”. Og hvem kan vaere imod det? Det er bare ikke klart, hvordan man kan spare så meget på politisk arbejde og sagsbehandling ved at gøre fem regionsråd til 21 kommunale sundhedsfaellesskaber, fem sundhedsforvaltninger og én national bestyrelse.
To af Danmarks førende sundhedsøkonomer, Jakob Kjellberg fra Vive og Kjeld Møller Pedersen fra SDU, har kaldt finansieringen usikker og sågar »tryllestavsøkonomi«. Ikke umiddelbart en opløftende betegnelse.
Senere stod Socialdemokratiet klar med et nyt pensionsudspil. Det hviler på syv principper, der desvaerre blot gør én mere forvirret over det reelle indhold.
AEndringen skal både vaere målrettet de nedslidte, gaelde efter et langt arbejdsliv, vaere en egentlig rettighed og simpel og overskuelig for alle. Når man har grublet lidt over, hvordan i alverden det kan vaere både målrettet de nedslidte og en egentlig rettighed efter et langt arbejdsliv, kan man kaste sig over det sidste punkt, nemlig at pengene skal passe.
Solgt for godt
Socialdemokraterne benytter ganske vist ikke ”mange baekke små gør en stor å”tricket, men peger på en finansiering på 3 mia. kr. årligt via højere skatter for de rige og bankerne.
Men pakken er alligevel solgt lidt for godt: De 3 mia. kr. raekker end ikke til et enkelt års lavere pensionsalder i 2035 for de faglaerte og ufaglaerte, som ikke betaler til efterløn, hvis man følger Finansministeriets skøn. 3 mia. kr. kan gøre meget for en lille, målrettet gruppe. Men hvis tiltaget skal komme en stor del af de faglaerte og ufaglaerte til gode, så raekker 3 mia. ikke langt.
I sidste uge tilsluttede Dansk Folkeparti sig så idéen, og statsminister Lars Løkke skyndte sig at indkalde til et møde om emnet. Det bliver spaendende at se, hvad lidt finansministeriel realitetsterapi gør ved forslaget.
De to udspil er de nyeste eksempler på, at spinmaskinen kører på fuld kraft her i valgåret, og den almindelige vaelger skal se sig ualmindeligt godt for for ikke at blive snydt, når de politiske partier enten pakker tingene lidt for paent ind eller efterlader en ubetalt regning i pakken med vidtgående løfter.
Økonom i taenketanken Kraka