To centralbank-ikoner overlader fremtiden til almindelige dødelige
EXIT: Mario Draghi og Mark Carney forlader snart deres poster i hhv. Den Europaeiske Centralbank og Storbritanniens centralbank. De roses for krisehåndtering på højt plan, hvilket er en af flere grunde til, at deres efterfølgere står over for svaere opgav
Mario Draghi og Mark Carney, som begge inden laenge fratraeder deres respektive stillinger, vil blive ved med at have indflydelse på centralbankvirksomhed i mange år ud i fremtiden.
Mario Draghi, der forlader Den Europaeiske Centralbank (ECB) til oktober, får aeren for naesten egenhaendigt at have genoprettet tilliden til euroen under eurozonekrisen. Mark Carney, som er den britiske centralbanks (BOE) første direktør af udenlandsk afstamning, fik til opgave at berolige briterne i magttomrummet, der opstod, efter at de havde stemt for at forlade EU (brexit, red.).
De to centralbankdirektører står over for identiske udfordringer i deres sidste tid i embedet. Forsøg på at afvikle de konjunkturfremmende tiltag, der blev ivaerksat under finanskrisen, er på vej ind i en saerligt usikker situation – Carney advarer om »brexittågen«, og Draghi skal hamle op med en politisk forårsaget konjunkturafmatning.
»Noget taler for, at både ECB’s og BOE’s ansvar fremdeles bliver ganske udfordrende – de to direktørhverv bliver naeppe mindre kraevende i fremtiden,« vurderer Lael Brainard, der er medlem af den amerikanske centralbanks bestyrelse.
Hun roser Draghi og Carney for at have vaeret dygtige til at tackle krisen, opnå støtte til deres politik og gøre deres banker mere ansvarsbevidste.
Efterfølgerne
Det store spørgsmål er nu, hvem der skal efterfølge dem.
Briterne vil lede efter en efterfølger både i og uden for Storbritannien, selv om det ikke står klart, hvem der er i tankerne. ECB-direktøren bliver afgjort ved aftale mellem EU-landene. To franskmaend, to finner og en tysker er blandt de mulige kandidater.
Både Carney og Draghi begyndte i den akademiske verden, høstede erfaring i investeringsbanken Goldman Sachs og finansministerier og kom så til tops i centralbankerne i Canada og Italien – før de trådte endnu et trin op ad karrierestigen. De har begge vaeret formand for Det Finansielle Stabiliseringsråd, der blev nedsat efter finanskrisen for at vaere med til at overvåge og komme med anbefalinger vedrørende det internationale finansielle system.
De ved begge, hvordan man gør sin entré.
Kun halvanden måned efter at vaere tiltrådt som ECBdirektør i Eurotower i Frankfurt i november 2011 ophaevede Draghi to renteforhøjelser, som forgaengeren, Jean Claude Trichet, havde ivaerksat – lidt a la Carney, der saenkede renten ca. fire en halv uge efter at vaere tiltrådt som BOE-direktør. I den canadiske centralbank udbredte han anvendelsen af hensigter (forward guidance, red.) som vaerktøj i henseende til pengepolitikken.
Draghi er tillige kendt for at have ordet i sin magt. »Hvad der kraeves« (»Whatever it takes«, red.). Disse tre ord satte en stopper for spekulation mod euroen i 2012. Løftet overraskede de fleste af Draghis kolleger i ECB, fordi der ikke forelå nogen plan, der kunne underbygge dets trovaerdighed.
Usaedvanlige teknokrater
Begge centralbankdirektører er blevet rost for deres måde at tackle krisen på, og Carneys rolle i bestraebelserne på at undgå en recession i Canada indbragte ham posten i den britiske centralbank i juli 2013.
Mens Draghi forsvarede sit obligationsopkøbsprogram over for lande, intellektuelle og offentligheden, forestod Carney udvidelsen af BOE’s rolle i økonomisk stabilitet. Han øgede bankens medarbejderstab betragteligt og håndterede folkeafstemningen i Skotland om skotsk uafhaengighed og folkeafstemningen om EU-medlemskab samt to parlamentsvalg.
»Draghi og Carney er to usaedvanlige teknokrater, der har dyb forståelse for teorien og processerne i centralbankvirksomhed,« siger Nathan Sheets, der er tidligere vicefinansminister i det amerikanske finansministerium. De har begge »en sjette sans, i henseende til hvordan pengepolitikken passer ind i det bredere politiske billede«, som »virkelig gør dem noget saerligt«.
I hele deres respektive embedsperioder har de manøvreret i de situationer, hvor det politisk gik hedest til.
Mødt med kritik
til
Draghi har vaeret aktivt med til at forme EU’s reaktion på de vaerste situationer under krisen. Da Graekenland truede med at forlade eurosamarbejdet i 2015, holdt han sig imidlertid i baggrunden og slaekkede på ECB’s krav med hensyn til likviditet for at sikre, at det var den graeske regerings beslutning at traekke sig eller ej.
Carney blev gentagne gange mødt med kritik for sin rolle i debatten om EUafstemningen og advarede før afstemningen om, at en ødelaeggende udtraeden af EU kunne medføre økonomisk tilbagegang.
»Det ville vaere godt, om den naeste centralbankchef ikke blev bragt i en situation, hvor vedkommende blev trukket ind i politik i så høj grad,« siger David Miles, der har siddet i den britiske centralbanks pengepolitiske udvalg.
Både Draghi og Carney har lagt pres på kolleger ved at udsende meddelelser uden at have rådført sig med dem. ECB’s obligationsopkøbsprogram blev sat i vaerk, efter at Draghi havde udtalt sig offentligt, så der ikke var mulighed for et alternativ.
Umiddelbart efter folkeafstemningen i 2016 om britisk udtraeden af EU antydede Carney muligheden for at lempe pengepolitikken, før han havde holdt møde med resten af det pengepolitiske udvalg. To måneder senere vedtoges det enstemmigt at saenke renten.
På grund af brexit er BOE’s stjerne muligvis ved at blegne, mens ECB tager til i styrke, efterhånden som nye lande kommer med.
»ECB vil i kraft af sin størrelse og centrale position blive ved med at vaere en toneangivende aktør. Britisk udtraeden af EU i enhver form« vil mindske den britiske centralbanks status, siger Adam Posen, der har arbejdet for den britiske centralbank. »Dens rolle vil svinde kolossalt ind.«
© Bloomberg