Europa tøver – Rusland hjaelper »kalifatets løveunger« hjem
Kun få lande har indtil nu gjort en stor indsats for at hente børn af IS-fremmedkrigere hjem fra Irak og Syrien.
Mens idéen om at hjemtage udrejste fremmedkrigere og deres børn og koner stadig har svaert ved at vinde opbakning i mange europaeiske lande, herunder Danmark, er Rusland en af de få nationer, der er gået langt mere aktivt til vaerks.
Så sent som i søndags meddelte Vladimir Putins regering, at 27 russiske børn, som har levet i Islamisk Stats kalifat, var blevet fragtet hjem til Moskva i et regeringsfly.
De var blevet hentet ud af et faengsel i Iraks hovedstad, Bagdad, hvor de befandt sig med deres mødre, der er dømt for at have tilsluttet sig terrororganisationen.
»I forhold til hvad andre vestlige demokratier gør, er det en stor bedrift (…) Europaeiske demokratier er kun lige gået i gang med at taenke på, om de kan hjemtage børn, og fremstiller dem ofte mere som en sikkerhedstrussel end som ofre,« forklarer Ekaterina Sokirianskaia, direktør for taenketanken Conflict Analysis and Prevention Center, til avisen The Times.
I december blev 30 andre russiske IS-børn ligeledes hentet hjem fra krigszonen, og Rusland har nu hjulpet i alt ca. 100 kvinder og børn med at komme tilbage til deres hjemland.
Få lande gør som Rusland
Ifølge CNN er det kun en håndfuld andre lande – heriblandt Indonesien, Libanon og Sudan – der ligesom Rusland har ladet IS-fremmedkrigere og saerligt deres børn vende hjem i større antal.
De netop hjemvendte russiske børn er alle mellem 4 og 13 år og baerer rundt på traumatiske oplevelser efter at have levet i en krigszone i flere år. Islamisk Stat har selv brugt betegnelsen »kalifatets løveunger« om børnene.
Vestlige lande har ofte udtrykt bekymring for, at børnene kan vaere staerkt indoktrinerede af at have levet under Islamisk Stat og derfor på laengere sigt vil komme til at udgøre en sikkerhedstrussel.
Frygt for IS-fangerne
Det er saerligt Donald Trumps beslutning om at traekke sine 2.000 soldater ud af Syrien, der disse dage skaber usikkerhed blandt de europaeiske lande, når det kommer til at finde en holdbar løsning på, hvad man skal gøre med de mange fremmedkrigere og deres familier, som er tilbageholdt af de kurdiske styrker.
Mange frygter, at kurderne – som et svar på USA’s tilbagetraekning – vil løslade de mange tusinde IS-fanger, herunder hundredvis af europaeiske fremmedkrigere.
Det vil give de europaeiske lande store kvaler med at holde styr på, hvor de potentielt farlige jihadister befinder sig.
USA har opfordret alle lande til at tage deres statsborgere hjem og retsforfølge dem, men kun Frankrig har givet udtryk for, at det har taenkt sig at intensivere indsatsen for at hente landets ca. 130 statsborgere tilbage, som lige nu befinder sig i kurdernes varetaegt.
Frankrig har ellers hidtil vaeret en af de største fortalere for ikke at hjemtage IS-fanger med den begrundelse, at de bør få deres straf, hvor de befinder sig.
Ifølge avisen Le Monde arbejder den franske regering lige nu ud fra flere scenarioer. Et af dem er, at det kan blive nødvendigt at tage fremmedkrigerne hjem i små grupper, mens faengsler ligeledes gøres klar til at huse de hjemvendte fremmedkrigere.
Danmark afventer
Danmark er sammen med Tyskland blandt de lande, som har vist sig meget modvillige til at tage statsborgere tilbage.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) sagde i sidste uge til Jyllands-Posten, at han har »ingen ambitioner om at tage nogen hjem til Danmark«.
Han afviser dog ikke, at det kan blive en realitet, hvis det tjener et sikkerhedsmaessigt formål at have kontrol over dem.
Jyllands-Posten har kontaktet Politiets Efterretningstjeneste, PET, for at få oplyst, hvor mange personer fra Danmark der vurderes at sidde i fangenskab i Syrien. Det har ikke vaeret muligt at få disse oplysninger.
Saerligt problem i Tjetjenien
En stor del af de børn, som for få dage siden vendte hjem til Rusland, kommer fra muslimske områder i den russiske delrepublik Tjetjenien. Ruslands myndigheder har nu sørget for at genforene dem med andre familiemedlemmer eller sende dem i pleje ved en ny familie.
Det er lederen af Tjetjenien, Ramzan Kadyrov, som har stået i spidsen for hjemtagelsesprogrammet, og praesident Vladimir Putin har tidligere begrundet sin opbakning med, at børn af fremmedkrigere ikke selv har valgt at drage til konfliktzonerne, og at Rusland »ikke har nogen ret til at efterlade dem«, skriver Moscow Times.
Ifølge de russiske myndigheder er omkring 4.500 mennesker i de seneste år rejst fra denne sydlige del af Rusland til Syrien og Irak for at kaempe for terrororganisationen.