FN øger presset på magtfuld kronprins med rapport om Khashoggi-drabet
Hvor er liget – eller rettere: ligdelene – af journalisten Jamal Khashoggi, der blev myrdet under gruopvaekkende omstaendigheder på det saudiske konsulat i Istanbul i Tyrkiet?
Ingen ved det tilsyneladende. De saudiske myndigheder har indrømmet, at liget blev parteret og muligvis forsøgt opløst i syre. Hjemme i hovedstaden Riyadh står 11 personer tiltalt for at have udført det spektakulaere drab. Men trods månedlange undersøgelser er liget stadig ikke dukket op.
»Vi ved det simpelt hen ikke. Vi er stadig i gang med efterforskningen af denne massive tragedie,« svarede den saudiske udenrigsminister, Adel al-Jubeir, forleden, da han blev spurgt på amerikansk tv.
Han tilføjede, at der er en raekke personer, som må vide, hvad der er blevet af liget, og at de er ved at blive udspurgt. Men tiden går. Den regeringskritiske Jamal Khashoggi blev myrdet den 2. oktober 2018, da han mødte op på det saudiske konsulat for at ordne nogle dokumenter før sit bryllup.
Siden er sagen blev undersøgt både i Saudi-Arabien og meget intenst i Tyrkiet, der opretholder et markant pres på kongedømmet og dets staerke mand, kronprins Mohammed bin Salman.
Også FN har koblet sig på og haft en saerlig undersøger, Agnès Callamard, til at grave i sagen. Hun fremlagde forleden en foreløbig rapport, der ikke laegger fingrene imellem. Hun har opholdt sig en uge i Tyrkiet og fået forelagt det tyrkiske materiale.
»Grusomt«, »raedselsvaekkende«
Rapporten genopfrisker de hårrejsende detaljer om, hvordan den 59-årige journalist og kommentator ved Washington Post kom af dage. Hvordan han blev udsat for tortur, og hvordan liget blev skåret op af en navngiven retsmediciner fra det saudiske indenrigsministerium, der medbragte sit eget udstyr, bl.a. en ligsav.
Rapporten omtaler også de »raedselsvaekkende og grusomme« lydoptagelser, som dokumenterer de sidste minutter i Khashoggis liv, hvor han bl.a. høres skrige om hjaelp.
Callamard fremlaegger ikke selv nye oplysninger om forløbet, men henviser til de talrige rapporter i tyrkiske medier, der har tegnet et minutiøst billede af, hvad der formentlig er foregået.
Til gengaeld konstaterer hun, at SaudiArabien har gjort alt for at sabotere og undergrave det tyrkiske opklaringsarbejde. Det tog f.eks. 13 døgn, før tyrkisk politi fik adgang til det saudiske konsulat i Istanbul, hvor drabet fandt sted. Yderligere to døgn gik, før der blev åbnet til generalkonsulens private residens, der ligger 200 meter fra konsulatet.
I dette tidsrum skal der vaere gjort mindst fire forsøg på at fjerne dna-spor, blod og andre retsmedicinske beviser. Tyrkiske medier har rapporteret, hvordan regulaere rengøringshold arbejdede på overtid for at fjerne spor. Én teori har vaeret, at ligdelene blev haeldt i en brønd i residensens have, men det går FN-rapporten ikke ind på.
Flere søforklaringer
I den første tid efter drabet haevdede kongedømmet hårdnakket, at Khashoggi havde forladt konsulatet i live. Efter ugers omfattende afdaekning i tyrkiske medier, der tilsyneladende blev håndfodret af de tyrkiske myndigheder, indrømmede hoffet dog, at der var sket en frygtelig fejl, og at journalisten var kommet af dage, da et forhør kom ud af kontrol.
Meningen havde vaeret at overtale Khashoggi, der boede i USA, til at vende hjem til Saudi-Arabien. Et udsendt hold på 11 personer skulle stå for overtalelsen. Igen og igen understreges det i de officielle udmeldinger fra Riyadh, at kronprins Mohammed bin Salman ikke vidste noget om aktionen.
FN-rapporten tager ikke direkte stilling til denne påstand. Men det hedder:
»Khashoggi blev et offer for et brutalt og overlagt drab, som blev planlagt og begået af funktionaerer i Saudi-Arabien og af andre, som handlede på disse statslige embedsmaends ordre.«
Callamard understreger, at hun ikke har vaeret i stand til at afgøre, om planen var at bortføre Khashoggi, og at han alene skulle draebes, hvis denne plan slog fejl.
New York Times bragte dog forleden nye oplysninger, der tyder på, at Mohammed bin Salman har vaeret involveret.
CIA-agenter, der har haft adgang til aflytningsmaterialet, fortaeller avisen, at kronprinsen allerede i september 2017 skal have sagt til en af sine rådgivere, at hvis Khashoggi ikke kunne hentes hjem til Saudi-Arabien, så skulle sagen afsluttes »med en kugle«.
På båndet kan man også høre en diskussion mellem kronprinsen og en af hans naermeste rådgivere, Saud al-Qahtani, der fraråder en aktion mod Khashoggi. Det vil udløse et internationalt ramaskrig, siger han.
Kronprinsen kan høres svare, at SaudiArabien ikke skal lade sig påvirke af, hvad udlandet taenker, og at han ikke bryder sig om halvgjorte aktioner.
Udenrigsminister al-Jubeir ville ikke kommentere oplysningerne i CBS-interviewet.
»Kronprinsen har ikke noget med det at gøre. Det var ikke en aktion, der var godkendt af regeringen,« fastholdt han.
Ifølge den seneste officielle version blev drabet beordret på egen hånd af souschefen for den saudiske efterretningstjeneste, Ahmad al-Assiri. Han er afskediget og en af de 11 tiltalte i retssagen i Riyadh.
Også FN stiller – forsigtigt – skarpt på Saudi-Arabiens staerke mand i en rapport om drabet på journalisten Jamal Khashoggi. Han skal have bestilt »en kugle« til regeringskritikeren.
CIA mistaenker kronprins
Også CIA har haft adgang til de tyrkiske myndigheders righoldige aflytnings- og overvågningsmateriale. CIA har angiveligt konkluderet, at bin Salman efter al sandsynlighed var involveret i beslutningen.
Men praesident Trump holder stadig hånden over det stenrige kongedømme, ikke mindst af hensyn til en stor våbenordre på 110 mia. dollars. Kongressen presser dog hårdt på for en skarpere amerikansk kurs over for Riyadh.
Khashoggis forlovede, Hatice Cengiz, der ventede på ham uden for konsulatet, opfordrer indtraengende til at finde liget.
»Det er vigtigt for os, at det findes, så vi har et sted, hvor hans naermeste kan sige deres bønner,« siger hun.
Den endelige FN-rapport om drabet kommer til juni. Den ventes at gå taettere på kronprinsens rolle.