EU rykker sammen mod farlige investeringer

Nye regler skal give bedre kontrol med dem, der køber sig ind i Europas vigtige infrastruktur som mobilnettet og lufthavnene. Men det er stadig det enkelte land, der skal tage stilling til investeringerne.

Mens danskerne venter på TDC’s beslutning om, hvorvidt selskabet vil fortsaette samarbejdet med kinesiske Huawei om mobilnetvaerket, rykker EU-landene torsdag sammen om nye regler for såkaldt investeringsscreening.

Et stort flertal i EuropaParlamentet har på forhånd bebudet, at de vil stemme for, at EU får sin første faelles ramme for at gå udenlandske investeringer efter i sømmene, når det gaelder central infrastruktur og samfundsvigtige brancher som vand, transport, kommunikation, våben, teknologi og kunstig intelligens.

Det er isaer kinesiske virksomheders stigende opkøb af vestlig infrastruktur, der har udløst de nye europaeiske regler, der er forhandlet hurtigt på plads det seneste år.

»Vi er klar over det«

Den ansvarlige handelskommissaer, Cecilia Malmström, glaeder sig over »et nyt vaerktøj«, som andre lande i verden har taget i brug.

»Vi vil stadig vaere åbne for udenlandske investeringer i EU. Men en betingelse for at kunne vaere åben er, at vi kan stole på, at udenlandske investorer ikke truer vores strategiske interesser eller sikkerhed,« siger Malmström.

Bekymringen over kinesiske opkøb er dels, at virksomhederne kan have statsstøtte i ryggen, hvilket skaber ulige konkurrence, dels at kinesiske selskaber kan samarbejde med den kinesiske efterretningstjeneste.

Frygten for spionage har eksempelvis ført til udelukkelse af telefonselskabet Huawei fra markederne i USA, Australien, New Zealand og Storbritannien.

Kinesiske selskaber har købt sig ind i havne i bl.a. Belgien, Spanien, Italien og Graekenland. I Danmark har der vaeret bekymring for kinesiske investeringer i en ny lufthavn på Grønland.

Europa-Parlamentets ordfører, den franske borgerlige Franck Proust, naevner desuden, at »landbrugssektoren også kan vaere relevant i forhold til fødevaresikkerheden«.

Cecilia Malmström understreger, at selv om kinesiske selskaber ofte naevnes i debatten, er den nye EU-lov »naturligvis fuldstaendig neutral og ikke-diskriminerende«.

»Men det er ingen hemmelighed, at når du følger debatten i flere lande, er der investeringer, som rejser spørgsmål om Kina. Kina prioriterer investeringer i strategiske sektorer i andre lande. Så vi er klar over det. Men det kan også vaere andre lande,« siger Malmström, mens Proust peger på, at også russiske investorer skaber bekymring.

»I morgen vil du måske se vores amerikanske venner vise interesse for projekter af stor europaeisk vigtighed,« siger han.

Danmark screener allerede

Malmström afviser, at der er tale om et nyt vaerktøj til at beskytte det europaeiske hjemmemarked fra konkurrence:

»Målet er ikke protektionisme. Men i sidste ende er det hovedstaederne, der traeffer den endelige beslutning om en investeringer. Så hvis et land vil finde på protektionistiske tiltag, kan de gøre det ligesom i dag.«

Danmark er et af i alt 14 EU-lande, der allerede screener investeringer. Nu kommer der faelles retningslinjer. Isaer ejerforhold og risikoen for politisk kontrol vil komme under lup.

Den nye ordning gør det også muligt for EU-landene fremover at dele informationer om investorer, ligesom de kan opfordre hinanden til at screene konkrete tilbud.

»Vores lande deler muligheder, men også trusler. Udenlandske investeringer i et land kan påvirke et andet land,« siger Malmström, hvis folk fremover kan hjaelpe landene med at gennemgå investorerne.

I sidste ende vil det stadig vaere op til landene selv, om de vil screene. Og om de vil blokere investeringen.

Og det er vigtigt for Dansk Industris opbakning til de nye EU-regler.

»Udenlandske investeringer er som udgangspunkt altid velkomne. Der kan dog vaere nogle saerlige tilfaelde, hvor man skal se mere nuanceret på det, og derfor er screening en god idé. Men det er godt, at det er op til det enkelte land i hvert enkelt tilfaelde selv at afgøre, om screening er nødvendig,« siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri.

FOTO: MARK SCHIEFELBEIN/AP Den kinesiske telegigant Huawei har udløst bekymring og er blevet udelukket fra at købe sig ind i mobilnetvaerk i en raekke lande. Nu forsøger EU at tage kampen op i faellesskab, men det vil stadig vaere det enkelte land, der bestemmer over et købstilbud.