Tyske partier rydder ud i skeletterne
De to store tyske folkepartier, CDU og SPD, har hentet hver sine største politiske skeletter ud af skabet, endevendt dem i fuld offentlighed og skrottet dem endegyldigt.
Tavlen skal vaskes ren før efterårets vigtige landdagsvalg i flere østtyske delstater. Manøvrerne er samtidig et forsøg på at matche den nye udfordring, som det højrenationale Alternative für Deutschland (AfD) udgør. Det står saerligt staerkt i Østtyskland.
Begge partier har afholdt seminarer, tilfaeldigvis samtidig. Det gør partier overalt rutinemaessigt. Men denne gang kan det vende op og ned på meget i det politiske Berlin.
Mest markant er SPD’s selvopgør under den nye formand, Andrea Nahles. Partiet har i årevis lidt under, at det var under den socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder, at de benhårde arbejdsmarkedsregler kaldet Hartz IV – efter den VW-direktør, der udtaenkte dem – blev lanceret.
Benhårdt reformprogram
Det skete for 15 år siden under det højprofilerede reformprogram, ”Agenda 2010”. Meningen var at trimme Tyskland til en ny globaliseret tid, og det er i høj grad lykkedes. Stokken blev fundet frem, guleroden gemt godt vaek. Sociale ydelser blev saenket dramatisk. Rådighedsregler af alle slags skaerpet.
Reformerne har en stor del af aeren for, at den tyske økonomi i dag er så bomstaerk. Men de har også skabt en ny slags fattigdom i Tyskland. Kritikken har vaeret hård på bagsmaekken internt i SPD og er en hovedårsag til, at Tysklands aeldste parti er dykket helt ned mod 15 pct. i vaelgeropbakning.
Med sin nye kurs gør SPD op med Hartz IV. Programmet skal rulles tilbage. Selve begrebet fjernes simpelt hen fra partiets ordforråd. Den socialpolitiske gulerod bliver pudset af igen, stokken gemt lidt laengere vaek. Tyskland har råd til at gøre mere for samfundets svageste, hedder det.
Både CDU og SPD gør op med deres hidtidige kurs på to meget vigtige områder. Samlivet i den faelles regering i Berlin bliver svaerere.
»Wir schaffen das«
CDU på sin side genopfører i fuld offentlighed debatten om kansler Merkels berømte ord fra flygtningekrisen i 2015 – »Wir schaffen das« – da hun undlod at lukke graenserne for massetilstrømningen af flygtninge og migranter.
Nu erkender CDU under sin nye formand, Annegret Kramp-Karrenbauer, at der blev begået alvorlige fejl i 2015. Der var ganske vist tale om en humanitaer nødsituation, men det må aldrig gentage sig, hedder det nu. Staten må ikke lade sig intimidere, men skal opretholde sit magtmonopol. Typisk nok var forbundskansler Angela Merkel ikke til stede fysisk, da kursjusteringen blev drevet igennem.
CDU vil nu have mere kontrol på de tyske graenser og bedre beskyttelse af EU’s ydergraenser. Der skal mere fokus på hjemsendelser, og kriminelle udlaendinge skal straks ud. Der skal generelt kigges på niveauet for ydelser til udlaendinge. De bliver helt sikkert sat ned.
Den davaerende indenrigsminister, Thomas de Maizière, samlede CDU’s nye tilgang i en praegnant formulering: Da flygtningene kom i 2015, løb hjerterne af med tyskerne. Følelser dikterede politikken.
Undtagen – må man korrigere ham – hos dem, der begyndte at stemme på det staerkt indvandrerkritiske AfD. Partiet lå dengang på ca. 5 pct. Nu ligger det på 15 pct. og konkurrerer med
SPD om at vaere naeststørst. At der er kommet langt faerre flygtninge til også Tyskland i de senere år, har ikke svaekket partiet. Forbitrelsen over det kontroltab, som mange AfD-vaelgere mener indtraf i 2015, stikker stadig dybt.
Af samme grund er der sat en udløbsdato på Merkels kanslertid. Hun sidder højst denne valgperiode ud, og meget taler for, at hun går før tid, så afløseren, sandsynligvis Kramp-Karrenbauer, kan blive kørt i stilling.
CDU (foruden det bayerske CSU) og SPD sidder i samme regering i Berlin. Det gør ikke begges solide udluftning i skabet med skeletter mindre spektakulaer. Lidt firkantet kan man sige, at SPD med sine nye beslutninger rykker til venstre, CDU til højre. Livet i den store koalition bliver givetvis mere samspilsramt.