Nu tegner han hunden igen
I en ny bog udgiver Lars Vilks tegningen, der udløste Muhammed-krisen i Sverige. En nødvendighed, mener han.
Midt i bogen – helt praecist på side 68 – finder man en ny version af dét motiv, der tilbage i 2007 kostede den svenske kunstner Lars Vilks hans personlige frihed og sendte ham direkte ind på al-Qaedas dødsliste: et motiv af profeten Muhammed som en svensk rundkørselshund.
Siden har han vaeret døgnbemandet af livvagter, et mål for terrorister – senest ved Krudttønden i 2015 – og i flere år har ingen villet udstille eller publicere hans tegninger.
Men torsdag udkommer bogen ”30 fortaellinger om frihed, fatwaer og kaerlighed”, og det er her, illustrationen ”Profeten Muhammad som en rundkørselshund” optraeder på ny – nu i form af en blindtegning.
Hvorfor tegner du profeten Muhammed som en hund igen? »Jeg har placeret rundkørselshunden på redaktionsbordet hos medierne, og nu skal de så finde ud af, hvordan de vil håndtere den.«
Er det her ikke en unødvendig udgivelse?
»Nej, tvaertimod. Det er en helt naturlig udgivelse, som der ikke burde vaere problemer i at udgive. Det er forbundet med ytringsfrihed og retten til at publicere. En nødvendighed.«
Hvad tror du, konsekvenserne kan vaere af udgivelsen?
»Jeg tror ikke, der kommer nogen. Jeg er allerede udpeget, så om jeg laver en tegning mere, gør jo ingen forskel. Jeg har jo udstillet tegninger og malerier mange gange, hvor der ikke er sket noget. Det, som jeg oprindelig har gjort, er, hvad der taeller. Man kan jo sige, at jeg er konsekvent, fordi jeg følger op på det, jeg oprindeligt gjorde.«
Kunne du ikke have fundet en anden illustration til side 68 end profeten Muhammed som en rundkørselshund?
»Der var mange tegninger, som vi kunne have valgt blandt, men vi mente også, at den her havde en symbolsk betydning, som passer ind i udgivelsen.«
Fratager det dig for en del af ansvaret ved illustrationen, nu når den er tegnet med lukkede øjne?
»Det har jeg ikke taenkt over. Jeg kan ikke se, at ansvaret bliver mindre med en blindtegning. Det er stadig tydeligt, at det er mig, der har lavet den, og man kan let opfatte, hvad det er.«
Hvad skal den her udgivelse resultere i?
»For mit eget vedkommende håber jeg, at det bliver åbningen til også at kunne udstille andre steder. Jeg har ikke kunnet udstille noget som helst, altså bare mit navn er tilstraekkeligt til at skabe et problem. Det er muligt, at det også kan vaere en åbning til Sverige, når de kan se, at det godt kan lade sig gøre i Danmark.«
Har du taenkt tanken, at du måske kunne bringe nogen i fare ved den her udgivelse? »Nej, det tror jeg ikke, der er saerlig stor risiko for.«
Har du på noget tidspunkt vaeret i tvivl om, hvorvidt bogen skulle trykkes?
»Ja, det er klart, at det er svaert, når vi først har et forlag, der springer fra. Men vi har hele tiden vidst, at vi ville lave bogen. Det kan jeg ikke se et problem i. Det bliver jo vaeldig kompliceret, hvis man ikke kan publicere sådanne sager her.«
Hvis du kunne spole tiden tilbage til 2007, viske alle dine illustrationer ud og erstatte livvagterne med den personlige frihed, ville du så gøre det? »Nej, og det har jeg aldrig vaeret i tvivl om. Jeg mener, at det her er en sag, man må kaempe for. Kritik af religion og politik har altid vaeret en del af kunstneren, og det er vores klare opgave at overskride og stille spørgsmål. Når man har taget den rolle på sig, må man også kaempe.«
Ville du også have udgivet illustrationerne i bogen, hvis du ikke havde haft en form for safety zone i at vaere omgivet af livvagter døgnet rundt?
»Jeg findes på al-Qaedas dødsliste, og der har vaeret et mordforsøg mod mig, så det spiller ikke laengere nogen rolle, hvad jeg gør. Hvis jeg ikke havde haft livvagter, ville det vaere, fordi jeg ikke havde et stort nok problem til det. Der findes jo kunstnere, som ikke får reaktioner på den slags, jeg laver. Går man på nettet og kigger på tegninger af profeten Muhammed, kan man se, hvor mange der findes. Det er sjaeldent, at der bliver store sager ud af det.«
Udnytter du den situation, du er havnet i?
»Det er klart, at jeg forsøger at benytte mig af situationen, på den måde jeg kan. Men den udgivelse har ikke noget med det at gøre. Det er jo helt enkelt, at jeg som kunstner vil lave udstillinger og publicere mit arbejde. Men det er klart, at det har medført en stor opmaerksomhed, og at interessen for mig øges.«
Du udgiver ikke bare motivet af profeten Muhammed på ny, fordi du er bange for at blive glemt, og prisen for dét vil have vaeret for stor?
»Nej, altså en kunstner arbejder jo med udstillinger. Jeg har lavet masser af malerier, og inden Krudttønden udstillede jeg også uden problemer. En kunstners rolle er jo at modstå reaktionerne mod en. Jeg vil jo ikke acceptere, så jeg er villig til at betale prisen.«
Det er 30 år siden, at fatwa (dødsdom, red.) kom ind i vores ordforråd. Hvordan har det aendret verden?
»Terror er blevet en del af tilvaerelsen, og jeg er blevet et symbol for det. Når jeg traeder ind et sted, vil alle jo gerne vaere et andet sted, end jeg er. En person med en fatwa er et uønsket menneske.«