Den kaempende cyborg-engel er effektiv underholdning
Prominente herrer har slået pjalterne sammen i historien om en kvindelig fremtidshaevner.
Der er noget både generisk og ordinaert over science fiction-dystopien ”Alita: Battle Angel”, der er henholdsvis instrueret og forfattet af så prominente herrer som Robert Rodriguez og James Cameron.
Filmen er baseret på den japanske, grafiske roman ”Gunnm” (1994) af Yukito Kishiro, og den udspiller sig i et postapokalyptisk fremtidssamfund i det 26. århundrede, hvor en raekke svaevende byer en efter en er dalet mod afgrunden. Kun én forbliver tilbage, nemlig den notoriske Zalem, hvor indbyggerne i den underliggende nådesløse afgrund, Iron City, kun kan drømme sig op.
En dag finder den velmenende laege Ido (Christoph Waltz) et ansigt fra en stadig levende cyborg. Han tager hende med hjem og udstyrer hende med den krop, han en gang lavede til sin afdøde datter, og opkalder den unge menneskerobot Alita efter hende.
Noget at byde på
Da Alita (Rosa Salazar) vågner op efter operationen, har hun ingen anelse om, hvem hun er, og mens Ido tilskynder hende at blive i den trygge glemsel, hjaelper hendes nye ven, den fartelskende Hugo (Keean Johnson), hende mere aktivt på vej.
Inden laenge står det klart, at Alita er en uhørt dygtig kaemper og dermed repraesenterer en trussel for hele det samfund, der holdes i skak af en usynlig, dominerende overmagt.
Rodriguez har skabt ”Alita: Battle Angel” som en homage til science fiction-genren og nikker til både ”Hunger Games” (2012-2015), ”Metropolis” (1927) og ”Blade Runner” (1982) undervejs. Han går til opgaven med samme lethed som med hovedvaerket ”Sin City” (2005), og ”Alita: Battle Angel” er da også bedst, når instruktøren tillader sig selv at skrue helt op for kampkoreografierne.
Selve handlingen er en temmelig banal størrelse; en dannelseshistorie, hvor en cyborg skal finde sig selv. Det er ikke specielt originalt. Men som actionunderholdning med vanvittig flot production design har ”Alita: Battle Angel” bestemt noget at byde på.
SCIENCE FICTION CANADA, ARGENTINA, USA, 2019 Instruktion: Robert Rodigruez 2 timer 2 minutter Premiere den 14. februar i biografer