“Patienten først“lyder flot, men det kan blive “børnene sidst”
Elisa Rimpler formand for BUPL Ane Halsboe børneordfører (S)
Regeringen praesenterede for nylig en stort anlagt sundhedsreform under navnet ”Patienten først”. Det lyder jo flot og besnaerende, men konsekvensen kan i sidste ende blive, at kommunerne må sige ”børnene sidst”.
Med sundhedsreformen skal kommunerne løse en lang raekke nye opgaver. Men der følger langtfra de penge med sundhedsreformen, som der er brug for, hvis kommunerne skal løfte den store opgave, det er at overtage regionernes indsatser til aeldre og kronisk syge patienter.
Kommunerne kan altså se frem til flere opgaver på sundhedsområdet – endda suppleret af standarder og minimumskrav – uden at regeringen har finansieringen på plads.
Finansminister Kristian Jensen har på forhånd lovet at frede sundhedsområdet for besparelser. Besparelserne kan altså kun findes ét sted – hos det stigende antal børn og aeldre. KL’s formand Jacob Bundsgaard og flere andre borgmestre har da også allerede advaret om, at skoler, daginstitutioner og aeldreplejen kan blive ramt hårdt.
For børneområdet er det saerligt kritisk, hvis kommunerne bliver nødt til at spare på daginstitutionerne for at kunne finansiere nye opgaver på sundhedsområdet.
Daginstitutionerne har i forvejen et historisk dårligt niveau, når det handler om normeringer ude på gul stue. Faktisk mangler der 4.000 paedagoger, hvis man sammenligner de nuvaerende normeringer med niveauet før den økonomiske krise.
Vi står samtidig i en situation, hvor børnetallet stiger voldsomt de kommende år. Hvis prognoserne fra Danmarks Statistik holder stik, vil der vaere 70.000 flere børn i alderen 0-5 år i 2028. Det vil kraeve 10.000 flere paedagoger for at holde de normeringer, som vi har i dag. Og som jo ikke just er prangende.
De fleste politikere naevner børneområdet, når der skal holdes skåltaler og bruges flotte ord. »Børnene er vores fremtid«, og »et barn har kun én barndom«.
Regeringen har i efteråret 2018
lanceret ”Barnets første 1.000 dage”-programmet, der isaer fokuserer på den tidlige indsats. Der er afsat 760 mio. kr. til at ansaette flere paedagoger over de kommende fire år. Det er et skridt i den rigtige retning for at få genoprettet kvaliteten i daginstitutioner.
Et lille skridt. For der er allerede blevet skåret ind til benet. Og man skal ikke tilbringe mange timer i en almindelig børnehave eller vuggestue for at se, hvor staerkt paedagogerne løber – og hvor få haender der er til vores børn.
Men sundhedsreformen har potentiale til at smadre normeringerne i landets daginstitutioner endnu mere.
Når kommunerne pludselig skal påtage sig langt flere opgaver, og kommunerne kun har én kasse at stikke hånden ned i. Nemlig den kommunekasse, der i forvejen er ret presset.
Vi har brug for, at børneområdet også bliver “high politics”. Et område, som politikerne vil investere i – fordi det har betydning for vores samfund. Derfor vil vi gerne advare mod at gennemføre en underfinansieret sundhedsreform, hvor regningen i sidste ende kan havne ude i vuggestuen.