UDLAENDINGESERIENS KAPITLER

Netop hjemvendt fra en uges ferie i Graekenland var Rasmus Festersen på vej rundt for at tjekke, om alt var o.k. på matriklen, da hans blik faldt på plaenen.

»Hva’ så, Yao, hvad er der lige foregået ude i haven?«

Det havde vaeret en tør sommer, så graesset kunne umuligt vaere uskadt, men der var nu alligevel nogle maerkvaerdige maerker i det grønne taeppe.

»Først taenkte jeg, at der havde vaeret kreaturer i haven. Men så jeg spurgte Yao om, hvad der var sket. Han havde stillet to havestole op med cirka 20 meters mellemrum for at lave intervalløb med en bold, og så kunne man se, at graesset var helt smadret de steder, hvor han havde vendt. Mens jeg slappede af på en graesk ø, traenede han 45 minutter i haven hver dag. Min graesplaene var godt nok slidt den sommer, men efter ferien ødelagde han os fuldstaendig i de fysiske test. Det gør han sådan set stadig, og det viser, hvor ekstremt dedikeret og professionel Yao er,« lyder fra en grinende OB-veteran.

En indstilling, der også fik det unge fodboldtalent fra Elfenbenskysten til at bo i Rasmus Festersens kaelder i knap et år – og fik ham til at blive boende på Aspire-talentakademiet i Qatar som ung teenager, tusindvis af kilometer fra sin familie, selv om han hellere ville hjem.

Drømmen om en karriere som professionel fodboldspiller har bragt Yao Dieudonne langt. Det er derfor, at han mod alle odds sidder på en café i Odense fredag den 1. februar for at lade sig interviewe. I dag er ivorianeren fodboldspiller i OB, hvor han praesenteres som Yao – kort og godt.

AEldre end de jaevnaldrende

Yaos historie er en fortaelling om en ung mand, der altid har vidst, hvad han ville. Det er historien om en indadvendt dreng fra trange kår. Drengen, der sender penge hjem til sin mor i Elfenbenskysten.

Det er historien om en dedikeret fodboldspiller, som trods en ung alder har mødt meget modgang, men ikke har råd til at give op. Historien om en mand på 21 år, som måske må forlade sin familie endnu en gang for fodboldens skyld. Men det er også historien om at ofre det bedste, man har, i håbet om at opnå noget.

Da Yao bliver bedt om at fortaelle, hvordan der ser ud dér, hvor han kommer fra, lyser hans ansigt op, og et genert smil titter frem. For selv om han hurtigt manglede en far og endte med at bo alene med sin mor, da han var den yngste af seks søskende, er bydelen Koumassi i Abidjan Yaos rigtige hjem.

Som dreng manglede han aldrig noget, men der var mange ting, han ikke kunne tillade sig at spørge om. Området var praeget af gangsteragtige typer, som Yao selv karakteriserer dem. Der var ikke mange gode rollemodeller. Flere af hans venner for vild og blev en del af det dårlige omkringliggende miljø, men ikke Yao.

»Jeg var meget ung, men havde en mentalitet som en, der var meget aeldre. Jeg taenkte anderledes end mine venner,« husker Yao, der altid har haft et meget taet forhold til sin mor.

»Min mor gjorde alt for mig, og hende ville jeg ikke skuffe. Jeg ville gøre hende stolt, og derfor var jeg meget bevidst om ikke at blive en del af de dårlige omgivelser.«

Ifølge Yao var han ikke så dårlig til fodbold. Han er en ydmyg ung mand, og på ønskesedlen dengang stod der bare ”en fodbold”.

Da det en dag gik det op for ham, at han kunne noget specielt med laederet, spirede en drøm om at blive fodboldspiller, men samtidig meldte en anden ambition sig.

»Jeg ville lykkedes med fodbolden for at kunne hjaelpe min mor. Hvorfor ikke give hende noget tilbage gennem fodbolden?«

Året i kaelderen

Naesten ni år efter at Yao ofrede fysisk naerhed med sine naere for at flytte til Qatar i håbet om at blive fodboldspiller, kaemper han med spilletiden i OB. I løbet af efteråret 2018 blev det til 24 minutters spilletid i Superligaen, og kun tre gange var Yao en del af de udvalgte til kampene. Samtidig valgte traenerteamet at omskole ivorianeren fra angriber til back, hvilket er en uvant position for Yao.

Men hvad driver en 21-årig mand, som bor langt fra sin hjemstavn og kaemper med at få spilletid i et land, der ikke er hans, og hvor han knap nok taler sproget?

»Jeg må indrømme, at der har vaeret tidspunkter, hvor jeg spurgt mig selv, hvad jeg

Søndag 10/2:

Det eksotiske indslag – godt eller skidt? En udlaendings opråb fra sidelinjen

Diplomatiske skandinaver, muntre afrikanere og måske et nyt boom fra USA Yao – store ofre og endnu større drømme Gaffatape på ruderne og kylling stegt direkte på kogepladen

Egyptisk driblekunst eller sydafrikansk saksespark – hvem har gjort størst indtryk?

Tirsdag 12/2: Onsdag 13/2: Fredag 15/2: Lørdag 16/2:

laver her. Men så har jeg taenkt, at jeg selv kommer til at betale prisen i sidste ende, hvis jeg giver op. Så er det tilbage til nul. Jeg har ikke givet afkald på så mange ting for at give op nu,« fortaeller Yao.

Som han forklarer det, har tilvaerelsen ikke altid vaeret nem. Først i Qatar, hvortil Yao flyttede som 13-14-årig for at spille fodbold – uden at kunne tale engelsk, selv om hans skolegang dér skulle foregå på sproget. Det var også første gang, han var om bord på et fly.

Som 18-årig skiftede han Qatar ud med Danmark. Selve landet vidste han ingenting om, men efter Google-søgninger, en prøvetraening i AaB og en mislykket aftale med Brøndby IF, fik Yao en fuldtidskontrakt i OB. Det var stort at komme til Europa.

»Jeg var rørt, da jeg underskrev min kontrakt, for jeg har altid taenkt, at jeg ville blive professionel. Den dag nåede jeg det mål. Det var en drøm, der gik i opfyldelse.«

Integrationen var svaer. Mange danskere kunne godt virke indelukkede, siger Yao, men når man først forstår dem, er det nemmere. Det kraevede bare, at den introverte mand trodsede sin personlighed. Og så hjalp det, at han boede i kaelderen hos sin holdkammerat, den 11 år aeldre Rasmus Festersen og hans familie, i naesten et år.

Stolthed og hjertero

Springbraettet var godt og hjalp Yao, der kom fra Qatar, hvor gaderne er menneskeforladte, men pyntet med dyre køretøjer og høje huse.

»Der er alt for mange cykler her,« siger Yao, da han fortaeller om sin første reaktion ved sin ankomst i Danmark og griner.

Yaos usaedvanlige motivation skyldes ikke ”bare”, at