Kritikere: Innovationsfabrikker giver ofte for lidt

INNOVATION: Opfindelser fra storkoncerners ombejlede innovationsgarager bliver for sjaeldent en succes for kerneforretningen, mener flere aktører.

For få opfindelser fra innovationslaboratorier i erhvervslivet ender som en gevinst for virksomhedernes kerneforretning. Sådan lyder dommen fra flere, efter at en lang raekke af Danmarks største koncerner i de seneste år har taget modellen til sig.

De populaere enheder, der ligger afskåret fra selve moderselskabet og skal forny forretningen, er ganske enkelt ofte både fysisk og mentalt for langt vaek fra kerneforretningen.

»De erfaringer, jeg har gjort mig, og som jeg har set, er, at det ikke virker at lave innovation i Aarhus og tro på, at du kan få det tilbage i Hørsholm, når det er faerdigt,« siger Carsten Hellmann, topchef ALK.

Thomas Ritter, professor i strategi på CBS, er sammen med to kollegaer i gang med at forske i emnet. De har haft svaert ved at finde eksempler på innovation, der succesfuldt er blevet integreret som en del af kerneforretningen.

»I flere tilfaelde har man samlet en masse kreative mennesker, som ikke er knyttet i allergikoncernen Carsten Hellmann, topchef i allergikoncernen ALK taet nok til hovedforretningen, så de forstår ikke, hvilken innovation der vil passe ind og hjaelpe hovedforretningen. Dermed bliver det svaert at integrere mange af de innovationer, man laver i laboratoriet,« siger han.

Danske Banks nu nedlagte innovationslaboratorium, Mobilelife, er en af de enheder, hvor det lykkedes at integrere to opfindelser, boligplatformen Sunday og investeringsrobotten June.

Alligevel nikker Simon Haldrup, chef for forretningsudvikling, genkendende til udfordringen med smertefrit at sluse de nye påfund ind i organisationen.

»Om end vi havde en masse laering, hvilket jo bare er en finere måde at sige fejl på, var vores mål fra start ikke at miste jordforbindelsen til kerneforretningen. Men det er en svaer og meget fin balance,« siger han.