Danmark deler eksportkvaler med eurozonen
I 2018 tabte Danmark terraen på de internationale eksportmarkeder og sakkede bagud i forhold til EU-gennemsnittet. Men Danmark deler sine kvaler med landene i eurozonen, som oplevede et direkte fald i eksporten ud af EU. Det er isaer Tyrkiet, som bidrager
JØRN FREDSGAARD SØRENSEN, Vintervejret har fået store dele af den danske befolkning til at skrante, men de kolde, mørke tider har også sat sine aftryk på den danske eksport.
Med en markant nedgang i eksporten i slutningen af 2018 blev året ikke den succeshistorie, man havde håbet på. Faktisk klarede den danske eksport sig ringere end gennemsnittet for de andre EU-lande, og de mørke tider kan udvikle sig til en reel fimbulvinter i 2019.
En udfordring for Danmarks eksport er, at flere af vores naermarkeder ikke tilhører eurozonen. Blandt Danmarks største eksportmarkeder finder man Storbritannien, Sverige, Norge og Polen, som har det til faelles, at de alle har oplevet et fald i valutaen med reduceret købekraft til følge.
Den skrantende eksport er dog ikke kun et dansk faenomen. Eksportkvalerne har også ramt eurozonen, der i 2018 praesterede de dårligste eksport-tal siden 2013, hvor eurozonen genrejste sig fra sygelejet efter gaeldskrisen. Derfor stod 2018 i staerk kontrast til 2017, hvor eksporten buldrede af sted med en fremgang på ca. 6 pct. Sygdomstegnene ramte bredt over alle sektorer, og det vaekker undren, for forventningerne til 2018 var ellers gode. Ser man naermere på årsagerne, skyldes det isaer et turbulent år i nogle af aftagerlandene uden for eurozonen.
Lavere efterspørgsel
Opbremsningen i eurozonens eksport findes isaer i faldende efterspørgsel fra landene uden for zonen. Efterspørgslen faldt fra en vaekst på 5 pct. i 2017 til et direkte fald på 1,2 pct. i de første tre kvartaler af 2018. En ret markant nedtur, som isaer Tyrkiet og Storbritannien satte i gang.
Tyrkiet blev i 2018 ramt af en grim valutakrise, hvor en eskalerende politisk tvist med USA fik den tyrkiske lira til at falde drastisk. Den tyrkiske regering tøvede laenge med at forhøje renten, som ellers er de økonomiske laerebøgers gaengse modtraek til fald i valutakursen, men bedre sent end aldrig fik de den haevet og afvaergede dermed den vaerste fare for kapitalflugt. Krisen medførte et fald i importen af varer fra eurozonen på over 30 pct., og det tyrkiske kavaleri ser ikke ud til at komme EU til undsaetning lige med det samme. Alt peger i retning af recession for året 2019.
Med til årsagerne hører også en dalende efterspørgsel i 2018 fra Storbritannien, der har vaeret ramt af valutafald og usikkerheden om det forestående brexit. Storbritannien aftager ca. 13 pct. af eurozonens eksport. Henimod slutningen af året var der dog forlydender om, at britiske virksomheder af frygt for en stadig mere sandsynlig ”hard brexit” fyldte lagrene godt op. Derfor kan 2018 vise sig at vaere et lidt mere almindeligt år for eksporten til Storbritannien – men 2019 bliver i hvert fald ikke almindeligt.
Ingen bedring på vej
For bare tre måneder siden troede vi, at 2019 ville blive et haederligt år for dansk eksport og et godt år for den globale vaekst. Men siden har vi set en kraftig reaktion på forskellige aktiemarkeder på en rentestigning fra USA og en afmatning af økonomien i både EU og Kina. På den anden side af Atlanterhavet har aktiemarkederne tabt pusten en smule, og økonomien står til at komme i reel modvind om et par kvartaler og sende USA i en mild recession omkring midten af 2020. En nedtur i USA vil kunne maerkes i både verdenshandlen og den globale vaekst.
Samtidig oplever vi også en afmatning i efterspørgslen fra Kina. Det er indtil videre usikkert, hvor meget det betyder for eksporten, men opbremsningen i den kinesiske økonomi kan meget vel vaere større, end hvad vi får at vide i de officielle tal. Det får usikkerhedsmarginen til at pege nedad – og desvaerre i retning af et sløvt år for både Danmarks og eurozonens eksport.
EKF Danmarks Eksportkredit bistår danske virksomheder med finansiering af eksport. Laes mere på ekf.dk