Falck-skandalen handler ikke om etik og ufine tricks

LOVBRUD: Falck-skandalen handler ikke om etik. Den handler om klokkeklare ulovligheder. Det bør afspejles i konsekvenserne for smaedekampagnes bagmaend.

og højt betalte spindoktorer fra landets magtelite. Skandalen om Falcks smaedekampagne over for den hollandske konkurrent Bios har alt. Og møgsagen udvikler sig dag for dag.

Men mange har desvaerre reduceret skandalen til at vaere et spørgsmål om uetiske metoder og ufine tricks i spinbranchen. Hermed siger man, at ja, det var grimt, men grundlaeggende er alle regler fulgt, og sagen handler bare om, at branchen bør have lidt højere etiske standarder.

Lad os derfor slå fast, at sagen ikke handler om moral og etik. Den handler om ulovligheder.

Konkurrencerådets jurister har afgjort, at Falck brød konkurrencelovens paragraf 11 stk. 1, hvoraf det fremgår, at »det er forbudt« for en virksomhed at »misbruge en dominerende stilling«. Falck udarbejdede og gennemførte en omfattende strategi – den såkaldte ”masterplan” – hvis formål var at skubbe Bios ud af markedet for ambulancekørsel. Falck begraensede dermed den frie prisdannelse til skade for forbrugerne, som i sidste ende haenger på regningen, lyder det i afgørelsen.

Afgørelsen straekker sig over 203 sider, og der er naeppe mange, der orker at skimme den slags til ende. Men det kan faktisk anbefales.

Rådet kortlaegger i saftige detaljer, hvordan spinmaskinen hos Falck og det tilknyttede kommunikationsbureau Advice fungerede, og myndighederne folder samtidig det centrale juridiske argument ud. Det sidste bør mange topchefer bide maerke i. Man må som kommerciel virksomhed naturligvis godt knuse konkurrenten ved at levere bedre og billigere services, men hvis man sidder på en dominerende position, så vil selv små benspaend over for en opkomling vaere misbrug af markedsmagt.

Falck og den nuvaerende topchef Jakob Riis har lagt sig fladt ned.

Man har afvist at anke, og afgørelsen står fast: Falck brød loven under Allan Søgaard Larsens ledelse. Bagmandspolitiet har overtaget sagen og giver med al sandsynlighed en større millionbøde i en kommende straffesag. Man undersøger samtidig, om de ledende personer bag planen kan drages til ansvar.

detaljer kan lyde en smule tørre. Men det er vigtigt for at slå sagens kerne fast: Ja, der er begået moralsk forkastelige handlinger undervejs i smaedekampagnen. Allan Søgaard talte eksempelvis direkte usandt over for en regionsdirektør i en central mail i 2015.

Men sagen handler ikke om moralske fejltrin. Den handler om et alvorligt lovbrud. Lovbruddet er udgangspunkt for de konklusioner, vi alle må drage oven på skandalen.

Man kan stille det lidt firkantet op: Hvis politiet anholder en østeuropaeisk bande i fuld gang med at laense et parcelhus, diskuterer vi ikke indbrudstyvenes ”etiske fejltrin”. Nej, så diskuterer vi de konkrete konsekvenser herunder strengere straffe, og hvordan vi stopper den slags samfundsnedbrydende ulovligheder.

I denne overkommunikerede verden risikerer vi nemt, at lovbruddet i Falck-skandalen falder i baggrunden. Det forsøgte den forhenvaerende direktør i Falck og medansvarlig for kampagnen, Peter Goll, forleden på Facebook, da han forsikrede om, at han havde »overholdt alle regler og love«. Goll er åbenlyst uskyldig, indtil modsatte er bevist, men omvendt ved vi også med sikkerhed, at den masterplan, som han var med til at strikke sammen, var ulovlig. Det står ikke til diskussion.

Konkurrencerådets afgørelse giver anledning til to centrale konklusioner.

For det første er det godt at se, at vores myndigheder traeder i karakter og udfordrer magtfulde monopoler. Det skal de roses for. Monopolernes skadelige virkninger er veldokumenterede, og forskningen er kun blevet endnu klarere de senere år. Vi har i høj grad brug for skrappe konkurrenceregler og aggressive tilsynsmyndigheder.

alvorlige spørgsmål ved de personer, der stod bag kampagnen.

Det er vanskeligt at se, hvordan den detroniserede Falck-boss Allan Søgaard nogensinde kommer tilbage til toppen af dansk erhvervsliv. Den store rengøring i spinbureaet Advice er også naeppe forbi. Og så er det vanskeligt at se, hvordan Peter Goll, der nu arbejder som vellønnet kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne, fortsat kan repraesentere en statsejet monopolvirksomhed.

Indtil videre har ledelsen holdt hånden under Goll. Lad os se, om den konklusion holder ved, når man har naerlaest afgørelsen.