Laeger frygter, at sygdom overses
Patienter kan risikere ikke at få den rette hjaelp, hvis de kan få fysioterapi uden henvisning, advarer laegerne.
Dansk Folkeparti vil gøre det muligt for borgere at blive behandlet hos en fysioterapeut uden først at skulle forbi en laege. Idéen er god, mener laegerne selv. De er dog ikke udelt begejstrede.
For det er for stort et sats at aendre systemet i hele landet på én gang, og det bør afprøves i mindre omfang, lyder det fra formand for Praktiserende Laegers Organisation (PLO) Christian Freitag.
»I så stor skala mener vi faktisk, at det er at handle i blinde. For vi kender ikke konsekvenserne af at omlaegge så stor en del af sundhedsvaesnet,« siger han og peger på den fornuftige del af DF’s forslag: »I de tilfaelde, hvor borgeren viser sig at have ret i, at denne skal behandles hos en fysioterapeut, er det selvfølgelig indlysende godt.«
Kravet fra Dansk Folkeparti kommer forud for forhandlingerne om regeringens sundhedsreform, som begynder i naeste uge. Partiet vil sende borgere direkte i fysioterapi med offentligt tilskud uden henvisning for at aflaste de praktiserende laeger, som der er mangel på. Så langt giver forslaget mening for laegerne selv. Men problemerne kan opstå, hvis en patient opsøger en fysioterapeut for at blive behandlet for en lidelse, som i virkeligheden kraever laegehjaelp.
Ifølge Politiken, som har offentliggjort Dansk Folkepartis udspil, vedrører 24 pct. af alle konsultationer hos de praktiserende laeger ondt i laenden, slidgigt og ondt i nakken. Det er ofte en fordel at bruge fysioterapi ved denne type lidelser.