Svigtet af Ringsted Sygehus: »Jeg sidder tilbage med en mistillid til systemet«
Birgitte Smedegaard er en af de kvinder, som fik en mangelfuld brystundersøgelse på Ringsted Sygehus. Svigtene går ud over tilliden til sygehussystemet.
Birgitte Smedegaard husker tydeligt, hvordan hun lå på briksen på Ringsted Sygehus og blev undersøgt grundigt af en laege. Laegen fortalte hende ikke, at hun blev undersøgt på tre forskellige måder, fordi sygehuset ikke havde undersøgt hende ordentligt – og i strid med de nationale retningslinjer – to et halvt år tidligere.
Undersøgelsen i august 2018 foregik, fordi hun havde reageret på et brev, som sygehuset havde sendt til hendes e-boks i maj 2018. Heller ikke i dette brev fik hun noget at vide om, at hun i 2016 havde vaeret igennem en mangelfuld undersøgelse, og at hun kunne gå rundt i en falsk tryghed om, at hun ikke havde brystkraeft. Selv om ingen alarmklokker ringede hos hende, kontaktede hun sygehuset og fik en tid til undersøgelse, som frifandt hende for brystkraeft.
Svaekket tillid
»Det er jo heldigt for mig, men jeg kunne lige så godt have ligget på den briks og fået at vide, at sygehuset to et halvt år tidligere ikke havde opdaget, at jeg havde brystkraeft. Foreløbig er der ni kvinder, som har fået konstateret brystkraeft efter at vaere blevet undersøgt igen oven på en mangelfuld undersøgelse i første omgang, og der er måske flere derude. Jeg bliver vred over, at nogle mennesker sidder og leger med vores liv på den måde. Vi stoler jo på systemet, men den her sag har svaekket min tillid til systemet. Jeg er blevet mere mistroisk og skeptisk over for sygehussystemet,« siger Birgitte Smedegaard, som bor i Karise sammen med sin søn.
Hun anede intet om de mangelfulde brystundersøgelser, før hun i slutningen af 2018 hørte om det i radioen. Da fortalte den netop fyrede sygehusdirektør for Naestved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, Vagn Bach, at sygehuset gennem fire år frem til maj 2017 alene havde undersøgt kvinder, der på grund af mistanke om brystkraeft var henvist til undersøgelse af egen laege, med røntgen, men ikke – som foreskrevet i de nationale retningslinjer – med en fysisk undersøgelse og heller ikke med en ultralydsundersøgelse.
Foreløbig er 735 kvinder indkaldt til en ny undersøgelse, og hos de ni kvinder, som foreløbig har fået konstateret kraeft efter mangelfulde undersøgelser i perioden fra den 1. januar 2016 til den 24. maj 2017, er der stor risiko for, at de – ligesom Birgitte Smedegaard – har tabt tilliden til sygehussystemet. Det fortaeller Jette Winge, psykolog og rådgivningsleder hos Kraeftens Bekaempelse i Roskilde.
»Når et sygdomsforløb går galt, og man fejlbehandles eller får overset sin sygdom, taber man som patient tillid til det system, der ellers skulle hjaelpe én,« siger hun:
»Patienten vil typisk fremover taenke, at sundhedspersonalet jo tog fejl sidst og derfor spørge sig selv: ”Kan jeg fremover overhovedet stole på det, når de siger, at blodprøverne ser fine ud, at scanningsbilledet viser, at kraeften er svundet, eller at det ser ud, som om kemoen virker.«
Patienterne vil hurtigt indtage en mere mistroisk position og vaere i højere alarmberedskab og på vagt over for fejl, forvekslinger og uklarheder.
»Man vil vaere meget garderet og vagtsom, og det kan bl.a. gå ud over ens villighed