Støvsugerbander slår til i gåsegang
Arktiske kortnaebbede gaes har fået smag for majs, og nu støvsuger flere og flere flokke de danske vintermarker for levninger fra efterårets høst. I kraft af gps-sendere på et halvt hundrede gaes kan forskerne afsløre gaessenes nye vaner og spisesteder.
Så er der gaes i sigte. De runde fugle snakker og naebbes, mens de i gåsegang afsøger marken, hvor stubbe fra den sene høst af majs stikker op af jorden som blyanter, der er ved at skrive en succeshistorie om gåsefremgang.
Ornitologen Jørgen Peter Kjeldsen fra konsulentfirmaet ornit.dk stiller med sit langsynede teleskop skarpt og får øje på en af de gaes, der i august 2018 var i haenderne på gåseforskere på den norske øgruppe Svalbard cirka 1.000 kilometer fra Nordpolen.
Gåsen fik på falderebet af den korte arktiske sommer en gps-sender sat på halsen, så den kunne spores hvert 10. minut. I september indledte den så sin rejse mod syd vaek fra Svalbards vinter uden fugls føde. Målet var marker med mad på gaestfri gåseegne naer Nordsøen.
Gåsedetektiv med ny teknik
Nu har gps-gåsen, som sender konstante signaler, ledt Jørgen Peter Kjeldsen på sporet af flokken, der i februar er på kost i Østhimmerland. Med en ny teknik ved hånden er det ingen sag at vaere gåsedetektiv, når man som manden i marken har til opgave at holde styr på flokkenes faerden, så forskerne på Aarhus Universitet kan uddrage ny viden af de rutinemaessige observationer.
»I oktober sidste år foretog jeg min aflaesning nummer 10.000 af en halsmaerket kortnaebbet gås. Farveringe med unikke koder, der på lang afstand kan aflaeses ved hjaelp af kikkert, var tidligere det bedste redskab til at finde ud af, hvordan gaessene opholdt sig i landskabet gennem året. I dag har gps-teknikken overhalet de manuelle aflaesninger med kikkert og på kort tid afsløret helt nye facetter af gaessenes liv,« fortaeller Jørgen Peter Kjeldsen.
Nye aedepladser
Gaes har ry for at vaere bundet af vaner, men de kortnaebbede gaes fra Svalbard udtrykker et ”rend mig i traditionerne” ved bogstaveligt talt hele tiden at søge nye graesgange. Eller måske rettere majsmarker.
»Gaes er ikke så konservative, at det gør noget. I takt med udviklingen i landbruget opsøger de nye spisesteder, og år for år kan vi se, at de finder marker og ådale, hvor de ikke tidligere opholdt sig. I gamle dage, hvilket vil sige for et par årtier siden, var den kortnaebbede gås stort set udelukkende gaest i Vestjylland og reservatet Vejlerne i Hanherred, men i disse år opholder flokke sig i hele Limfjordslandet fra vest til øst. Også Himmerlands ådale er kommet med som rastepladser og fourageringsområder for de arktiske gaes. Det er et nyt faenomen. Store dele af Jylland har i de senere år udviklet sig til nyt gåseland, om end de fleste gaes fortsat er vestligt orienteret i hovedlandet,« siger Jørgen Peter Kjeldsen.
Større arealer med majs får flere kortnaebbede gaes til at blive i Danmark hele vinteren i stedet for som tidligere at traekke til Holland og Belgien i flere måneder.
»Majs er meget rig på naering. Hvis en kortnaebbet gås på en høstet mark finder to-tre kolber, vil den have daekket sit daglige fødebehov. Vi ser i disse år, at flokkene er meget opsøgende og gerne flyver et halvt hundrede kilometer fra deres overnatningspladser til områder med majsdyrkning. I takt med flere majsmarker vil vi sandsynligvis se gåseflokke på flere nye egne af Danmark,« siger professor Jesper Madsen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Firedoblet bestand
Siden 1960’erne er bestanden af kortnaebbede gaes på Svalbard firdoblet til i dag rundt regnet 80.000 fugle. De mange gaes giver dog problemer både på fuglenes arktiske hjemmebane og på traekruterne, hvor landmaend isaer i Norge klager over gaessenes appetit, når fuglene aeder på nyspirede marker med korn eller graes.
Derfor er der med en såkaldt adaptiv forvaltningsplan (adaptiv betyder løbende tilpasset, red.) sat et loft over bestandens størrelse. Norge, Danmark, Holland og Belgien er blevet enige om, at Svalbardbestanden højst må vaere på omkring 60.000 fugle.
»Det er første gang i Europa, at man forvalter en jagtbar fugleart ved år for år at fastsaette en jagttid alt efter bestandens størrelse og med et klart defineret mål. Man tilpasser kontinuerligt og på kort sigt jagten, så man opnår den ønskede bestandsstørrelse. I januar er der i Danmark indført jagttid på kortnaebbet gås, hvor den tidligere var fredet. På den måde får vi gradvist reduceret bestanden ned mod de 60.000 fugle,« siger Jesper Madsen, der koordinerer gåseplanen i de fire lande, hvor Svalbards kortnaebbede gaes opholder sig uden for deres yngletid.
Tredobling af jagtudbyttet
Omkring år 2000 skød danske jaegere cirka 3.000 kortnaebbede gaes. I jagtsaesonen 2017/2018 blev der nedlagt 9.500 af de arktiske gaes. Naesten halvdelen blev skudt i januar.
»Den adaptive forvaltning blev sat i vaerk, både fordi gaessene om vinteren og under deres traek forvoldte skader på afgrøder i Nord- og Midtnorge, men også fordi de påvirkede deres eget arktiske miljø negativt. Der var blevet så mange gaes på Svalbard, at fuglene forårsagede overgraesning af tundraen, fordi de rev mosser og anden vegetation op med rødder, når de ankom til ynglepladserne om foråret i det første tøvejr. I Nordamerika har man oplevet tilsvarende problemer med snegaes, der ødelaegger vegetationen i store tundraområder. Det er efter inspiration af den nordamerikanske adaptive forvaltning, at vi har indført den på kortnaebbet gås i Danmark, Norge, Holland og Belgien,« siger gåseforskeren.
Afgang mod Arktis i april
Til et stykke ind i april vil man mange steder i Jylland kunne opleve flokke af kortnaebbede gaes på aedetogter i landbrugslandet, ådale eller på enge ved kysterne.
Saerligt store flokke kan ses i Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev, langs Limfjorden eller i nabolaget af de vestjyske fjorde.
Men alt kan ske, hvis der er en majsmark med levninger i nabolaget.
Ledt på sporet af gpsgaessene vil Jørgen Peter Kjeldsen vaere i felten for at aflaese halsbånd og taelle flokke.
Med lidt held vil han få kontakt med ”hvid JG5”, som han har aflaest 15 gange både i Danmark og Norge.