Jyllands-Posten

Dommer: Manafort har løjet

- JØRGEN ULLERUP

Endnu en brik blev lagt i puslespill­et om kontakter mellem Donald Trumps rådgivere og russiske efterretni­ngsfolk, da en amerikansk dommer onsdag kendte praesident­ens tidligere kampagnech­ef Paul Manafort skyldig i bevidst at lyve.

Ifølge kendelsen fra dommer Berman Jackson brød Manafort betingelse­rne i en aftale med anklagemyn­digheden om at samarbejde ved at lyve om tre forskellig­e emner, bl.a. om sine kontakter med Konstantin Kilimnik, en russisk lobbyist, som ifølge anklagerne har kontakter til russiske efterretni­ngstjenest­er.

Det var kendt, at Kilimnik tidligere var ansat som Manaforts højre hånd i amerikaner­ens rådgivning­sfirma i Ukraine, men ikke at de to mødtes 2. august 2016 på en cigarbar på Manhattan i New York. Her mistaenkes Manafort for at have delt valgdata med russeren og at have diskuteret den kommende praesident­s politik over for Rusland og Ukraine.

Ifølge CNN fortalte Andrew Weissman, en af anklagerne for den saerlige Rusland-undersøger, dommer Jackson under en høring for lukkede døre i sidste uge, at »Manaforts møder med Kilimnik rammer kernen af det, som Robert Mueller efterforsk­er.«

Kendelsen kan sende den 69-årige Manafort endnu laengere ud i det juridiske kviksand, han er havnet i. Den tidligere kampagnech­ef blev i august dømt for otte tilfaelde af bedrageri, banksvinde­l og forsøg på at skjule bankkonti. Han fik konfiskere­t en del af sin formue og bor nu i et faengsel i Virginia.

Men straffen kan blive meget hårdere end op til de 10 år, han risikerer nu, hvis han også dømmes for at have brudt den aftale, han indgik med Robert Mueller.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark