Er ledelsen på politigården i Odense hjemme?

For nylig kunne man i Politiken laese et debatindlaeg fra politiassistent Elvir Abaz, som arbejder som betjent ved Fyns Politi, hvor han blandt andet er kollega med Asmaa Abdol Hamid. Abdol Hamid er kendt for at vaere en såkaldt brobygger med stor forkaerlighed for at grave religiøse kløfter og opfordrer gerne til hellig krig og giver aldrig hånd.

Abaz bekymrer sig om tilliden til politiet i ghettoerne, hvor han selv har iscenesat sig som wanna bepolitiker. Han mener, at tilliden saettes på spil, når politiet bruger ressourcer på at beskytte folk som Rasmus Paludan mod vold og andre aggressioner fra beboerne i det socialt belastede boligområde.

Abaz mener, at sikkerheden omkring Rasmus Paludan tolkes af beboerne i de socialt belastede områder, som om politiet og myndighederne sympatiserer med Rasmus Paludan, og at beboerne har svaert ved at forstå, at den danske stat beskytter hans ret til at ytre sig.

Jeg tror simpelthen ikke på hans påstand. Dokumentation udbedes.

Uanset hvor meget de lokale, etniske og religiøse foreninger forsøger at tale deres medlemmer til at undgå at blive provokeret til voldelige reaktioner, er der nogle, som ender som Paludans ”nyttige idioter”, siger han.

Jeg mener personligt, at Rasmus Paludan er en ekstremist, som ikke bedriver andet end at provokere, og dem fra ghettoerne agerer som Paludans nyttige idioter, når de griber til voldelige modsvar. For at sige det, som det er: uden ghettoernes nyttige idioter, ingen

Rasmus Paludan.

På samme måde må man desvaerre konkludere, at også Elvir Abaz ufrivilligt kommer til at løbe Paludans aerinde, når han forsvarer den nyttige idioti ved at forsøge at forhindre de nyttige idioter i at blive nyttige idioter, når han saetter spørgsmålstegn ved Rasmus Paludans grundlovssikrede ret til at ytre sig.

I stedet for at beklage sig over, at politiet bruger for mange ressourcer på at beskytte Rasmus Paludan, kunne det vaere, at Abaz skulle spørger sig selv, om politiet i virkeligheden bruger for mange ressourcer på at beskytte de nyttige idioter mod sig selv.

Elvir Abaz bør også vide, at det ikke er hans opgave at forsøge at bestemme, hvem der er vaerdige til beskyttelse, og hvem der ikke er. Han er betjent – ikke uniformeret politiker. Desuden er det PET, som har kompetencen og myndigheden til at lave disse vurderinger og prioriteringer – ikke Abaz.

Det bliver ofte fremhaevet i debatten, at Elvir Abaz er politibetjent, men det er primaert politiske udmeldinger, han kommer med. Han skulle måske overveje at vaere lidt mere klar i spyttet i forhold til alle de hatte, han baerer rundt på.

Jeg har selv oplevet, hvordan Abaz kan skifte sine kasketter, når han kritiserer mig offentligt. Det ene øjeblik taler han med en hadsk og personlig tone og kalder mig, som er folkevalgt politiker, for patetisk, populistisk og manipulerende, og det naeste øjeblik iscenesaetter han sig selv som professionel ekspert, som er klogere end alle andre, og som vi politikere burde lytte til.

Jeg mener, at Abaz og for den sags skyld også Asmaa Abdol Hamid selv saetter den generelle tillid til Fyns Politi på spil, når de tilsyneladende patruljerer på gader, straeder, sociale medier og i pressen med deres egne politiske dagsordener, som ikke pynter på hverken respekten for eller tilliden til den kaempe offentlige organisation, som de repraesenterer.

De, som er mest aktive, tegner ofte det generelle billede af en organisation. Ledelsen hos Fyns Politi må traede i karakter. Deler politiledelsen holdninger med Asmaa Abdol Hamid og Elvir Abaz?

Til Abaz vil jeg sige: Find ud af, om du vil vaere politiker hos Det Radikale Venstre eller politiassistent. Ellers skaber du tvivl om politiets integritet. Og hvis du har et personligt problem i forhold til politiets prioriteringer, så må du tage det internt eller overveje, om politikasketten passer.