Knud Pontoppidan varsler uvejr over dansk skibsfart
De globale, protektionistiske dønninger foruroliger Knud Pontoppidan, der fortsat er aktiv, hvor han kan gøre gavn og nytte.
A.P. Møller-Maersks tidligere cheflobbyist Knud Pontoppidan klør stadig på.
Tilvaerelsen er fuld af faglige udfordringer for den 75årige jurist, selv om det er slut med at rådgive hr. Møller og forhandle skatteprocenterne ned for skibsindustrien.
Udfordringer møder han stadig, ikke mindst i kraft af sin funktion som formand for Nordic Shipholding.
Det pressede rederi mavede sig for nylig ud af finansielle problemer og brud på bankernes låneaftaler. Lidt af et deja-vu for Nordic Shipholding, som i 2013 listede sig uden om en konkurs.
»Tankmarkedet har vaeret utrolig dårligt i en lang periode. Så kan man som formand glaede sig over, at tankmarkedet er rigtig godt lige netop op til ens fødselsdag,« siger Knud Pontoppidan.
Han bor i Skodsborg med sin hustru. De har to børn og seks børnebørn.
Knud Pontoppidan voksede op i Charlottenlund, og efter skolegang på Sorø Akademi blev han optaget på jurastudiet på Københavns Universitet.
Derefter gik turen til Sverige, hvor han indledte sin karriere i skibsverdenen hos Salén Rederierne og rederiet Boström.
Da Danmark efter nogle år trak i den unge jurist, landede han et job hos Dansk Rederiforening.
Fem år som adm. direktør
Her var Knud Pontoppidan i 19 år, fem af dem som adm. direktør.
I 1991 opfordrede A.P. Møller-Maersk ham til at tilslutte sig raekkerne og sørge for at sikre det store rederis politiske interesser. Han rådgav Maersk Mc-Kinney Møller og rederiets bestyrelse og arbejdede taet sammen med davaerende topchef Jess Søderberg.
»De store ting, vi lavede i den periode, hvor jeg var meget aktiv i rederiforeningen og ved A.P. MøllerMaersk, var den nye skibsfartspolitik og naturligvis de helt nye skattesystemer, der blev bygget ind i det,« siger han.
Knud Pontoppidan var en af arkitekterne bag Dansk Internationalt Skibsregister fra 1988, hvor rederierne kunne skattefritage søfarende.
Aftalen indeholdt også en udligningsordning, hvor rederierne i faellesskab betalte søfolk vaerdien af de skattefradrag, som de med skattefritagelsen ikke kunne udnytte. Også tonnageskatteordningen fra 2002, som sikrede lave skatterater for rederier, satte han sit fingeraftryk på.
Shippingbranchen har i det hele taget rykket sig en hel del sømil, siden Knud Pontoppidan blev en del af den.
Men de nylige tilbageslag for industrien bekymrer ham.
»Fra dengang i 1970’erne, hvor jeg begyndte, har det vaeret én lang bevaegelse hen imod større liberalisme og mere globalisering,« siger han.
»Det, vi nu begynder at se, er restriktioner og protektionisme. Den frihed, som dansk skibsfart har nydt godt af, tror jeg er truet i dag.«
Vil gerne gøre nytte
I øjeblikket arbejder Knud Pontoppidan på at finde en løsning, der kan vende den skrantende forretning hos Nordic Shipholding.
Han håber på, at enten en fusion, et samarbejde eller et salg kan sende rederiet ind i en bedre tid.
Bestrider bestyrelsesposter i Nordic Shipholding, Sorø Akademi og indtil for nylig forsikringsselskabet TT Club.
1991-2009: A.P. MøllerMaersk
1973-1991: Danmarks Rederiforening
1971-1972: Boström 1969-1971: Salén Rederierne Uddannelse: Cand.jur. fra Københavns Universitet
I takt med at han bliver aeldre, bliver posterne faerre.
For nylig trådte Knud Pontoppidan ud af bestyrelsen for det internationale transportforsikringsselskab TT Club.
»Der, hvor man synes, jeg kan gøre gavn og nytte, er jeg naturligvis villig til at vaere med,« siger Knud Pontoppidan.
»Men jeg er også opmaerksom på, at det ikke kan blive ved, så derfor har jeg trappet ned. Men et stykke tid endnu kan jeg sikkert bruges.« cand.jur., bestyrelsesformand København