Gaffatape på ruderne og kylling stegt direkte på kogepladen
Kulturforskellene kan vaere voldsomme, når udenlandske spillere kommer til Superligaen. Men det har også vaeret sundt for klubberne at prøve, siger en tidligere traener.
I Lyngby kunne de ikke forstå, hvorfor et par af klubbens afrikanske spillere havde klistret ruderne til med uigennemsigtig gaffatape i den lejlighed, de havde fået stillet til rådighed.
Men forklaringen var simpel. I de lyse naetter i Danmark i maj og juni kunne de ganske enkelt ikke sove, da det ikke var mørkt nok om natten.
Poul Hansen, fodboldekspert hos Viasat og tidligere fodboldtraener i blandt andet Lyngby og OB, var en af de første traenere i Superligaen, som stiftede bekendtskab med de ofte voldsomme kulturforskelle, der kan vaere, når en dansk klub ansaetter en spiller fra Afrika.
»Jo laengere vaek fra de nordiske lande udlaendingene kommer, desto større forskel er der kulturelt. Og meget af det, de har med sig, har man ikke en chance for at vide noget om eller forberede sig på. Mange af spillerne kommer jo fra samfund, vi ikke kan forestille os, og hvis klubberne ikke har personale til at hjaelpe dem, så vaelger klubberne ofte de sikre kort, altså spillere, der har vaeret omkring et andet europaeiske land først,« forklarer Poul Hansen.
Han og Lyngby var slet ikke forberedt på, at der kunne vaere så stor forskel.
»Jeg kunne blive ringet op midt om natten: ”Coach, I’m in deep shit!” ” (”traener, jeg er på røven!”, red.). Så var det, fordi vedkommende var gået ud af sin lejlighed uden nøgle, men ikke var opmaerksom på, at døren smaekkede og låste automatisk. Så måtte vi have en låsesmed ud midt om natten,« siger Poul Hansen.
Poul Hansen er ikke ude på at udstille de udenlandske spillere på nogen måde, men blot illustrere, at det ofte kraever ekstra arbejde i klubberne, når de henter udlaendinge ind fra samfund, der ikke minder om det danske.
»Jeg tror, at det er sundt at få folk, der er anderledes ind i fodboldmiljøet. Det har ekstremt mange fordele, og det har i min tid som traener vaeret langt mere spaendende, end hvis vi kun havde hentet nordmaend eller svenskere,« understreger Poul Hansen.
Sagde du kl. 10?
De ofte rigide og strikse regler, som danske klubber arbejder med, holder ikke altid, når der kommer udenlandske spillere til.
»Selv for mange af de etablerede udenlandske navne, som vi havde i OB, var kl. 10 ikke altid kl. 10. Det er man nødt til at håndtere. Et eller andet sted er man nødt til at give indrømmelser, for ellers går det bare ikke. Så må man se i øjnene, at man ikke kan behandle folk ens. Og grunden til, at man henter en talentfuld udlaending er jo, at vedkommende skal stikke lidt ud,« forklarer Poul Hansen.
Derfor har Poul Hansen – og givetvis masser af andre traenere – måttet forholde sig til en del røverhistorier.
I OB var der en spiller, som kom for sent til traening, da han påstod, at hans bil havde stået med lys på hele natten og derfor var gået ud for strøm og ikke kun starte.
»Men jeg vidste jo godt, at den Audi, han kørte i, var en af dem, hvor lyset slukker automatisk,« griner han.
Poul Hansen oplevede også, da han var traener i Lyngby, at den nigerianske spiller Bosun Ayeni ringede til ham fra Nigeria – det var før mobiltelefonen blev hvermandseje – og fortalte, at hans fly til Danmark var blevet aflyst. Inden Poul Hansen nåede at spørge, hvornår han så ville dukke op i Lyngby, beklagede Bosun Ayeni, at han ikke havde flere mønter til mønttelefonen og lagde på.
En lille uge senere dukkede han op og sagde: »Beklager, traener, men jeg sagde til dig, at jeg ville blive forsinket.«
»Skal man så stikke bøder ud for faellesskabets skyld eller give en intern karantaene? Sagen var, at han ikke kunne overskue at tage til Danmark, da han var ved at blive udtaget til det nigerianske OLhold og hans kone i øvrigt var højgravid,« forklarer Poul Hansen.
Frem med braetspillet
I Sønderjyske valgte klubben at integrere de udenlandske spillere på forskellig vis. Nor-