Økonomer: Ønsket om en kortere arbejdsdag bliver meget dyr i fremtiden
ARBEJDSTID: Danskerne har de seneste 60 år jagtet mere fritid på bekostning af en kortere arbejdsuge. Den tendens vil fortsaette, og det vil få store konsekvenser for både vaekst og de offentlige finanser, vurderer en raekke økonomer og taenketanken Kraka
Danskernes ønske om mere deltid, mere ferie og tidligere fyraftener vil kappe to timer af en typisk arbejdsuge frem mod 2040.
Udviklingen kan koste omtrent 5 pct. af bruttonationalproduktet (bnp) og banke et hul i de offentlige finanser på 50 mia. kr. i forhold til regeringens nuvaerende skøn.
Det vurderer taenketanken Kraka og revisionsselskabet Deloitte i en rapport lavet med bl.a. økonomiprofessorerne Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Jakob Roland Munch fra Københavns Universitet.
»Opfører folk sig, som de plejer, vil det betyde, at man i 2040 arbejder to timer mindre om ugen. Det giver et hul i kassen i forhold til diskussionen af holdbarheden i dansk økonomi, som der ikke er taget højde for,« siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.
Siden 1970 – og kun afbrudt af en periode i midten af 1990’erne – er antallet af arbejdstimer pr. beskaeftiget faldet støt fra omtrent 1.850 timer om året til 1.410 i 2017.
Kraka og professorerne har set på udviklingen siden 2000 og vurderer, at den nok vil fortsaette frem til 2040.
For at lappe hullet i de offentlige finanser kan man blive nødt til at forringe velfaerden eller haeve pensionsalderen med to år mere end planlagt, mener økonomerne.
Tidligere pension
Folketingets partier starter i naeste uge forhandlinger, der går stik imod den anvisning. Man vil måske saenke pensionsalderen for nedslidte eller dem, som har arbejdet i mange år.
Socialdemokratiet mener ikke, at beregningerne aendrer noget.
»Vi har fremlagt et fuldt finansieret forslag om en ret til tidlig folkepension for de mest nedslidte og dem, som har vaeret laengst tid på arbejdsmarkedet. Vores forslag vil derfor ikke have nogen som helst betydning for holdbarheden,« siger Benny Engelbrecht, finansordfører i Socialdemokratiet.
Socialdemokratiet har anvist finansiering på 3 mia. kr. om året, men Finansministeriet mener, at en løsning kan koste op mod 10 mia. kr.
Dansk Folkeparti er stadig villig til at lave en aftale. Finansordfører René Christensen tvivler nemlig på, om tendensen mod kortere arbejdstid vil fortsaette.
»Jeg synes ikke, at der er tegn på, at folk vil arbejde mindre,« siger han.
Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V). Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix