Er vi ved at få nok af tidlige fyraftener?

Siden midten af 1960’erne er arbejdstiden faldet støt. Fortsaetter det, kan det blive meget dyrt for samfundet. Noget tyder dog på, at udviklingen måske er fladet ud.

Kort før et valg og i sin iver efter at beskytte de nedslidte på arbejdsmarkedet er Folketinget måske på vej mod et opgør med Velfaerdsaftalen fra 2006.

Dengang blev man enig om at haeve pensionsalderen løbende. Aftalen reddede de offentlige finanser ved at begraense antallet af pensionister i en tid, hvor der ville komme flere og flere af dem.

Politikerne glemmer nu, at en anden trussel mod de offentlige finanser stadig har frit spil, påpeger taenketanken Kraka.

For i takt med at vi bliver mere produktive, højere aflønnet og mere velstående, vaelger flere og flere af os at arbejde faerre timer.

Kraka og en raekke topøkonomer mener, at denne udvikling vil fortsaette. Det kan betyde, at vi måske må haeve pensionsalderen hurtigere frem for at saenke den.

Forhistorien

Siden 1970 – og kun afbrudt af en periode i midten af 1990’erne – er antallet af arbejdstimer pr. beskaeftiget faldet støt fra omtrent 1.850 til omtrent 1.400 i 2017.

Det er sket, fordi vi har kraevet mere ferie, større mulighed for deltid og har arbejdet kortere og kortere dage.

Nedgangen var meget stejl indtil midten af 1990’erne, hvor kraftige reduktioner af marginalskatten gjorde det mere attraktivt at arbejde flere timer.

Det tog ifølge taenketanken Cepos kraften ud af faldet, og i midten af 1990’erne så man ligefrem en stigning i arbejdstiden, i takt med at langtidsledigheden steg, og arbejdstagerne mistede magt på arbejdsmarkedet.

Siden 2000 er tendensen mod en lavere arbejdstid dog vendt tilbage, så vi i 2017 er tilbage ved udgangspunktet i 1994.

Tendensen til en lavere arbejdstid er stort set identisk i alle andre vesteuropaeiske lande bortset fra Storbritannien.

Men vi ligger taet på bunden af feltet, når det kommer til, hvor lang tid vi arbejder pr. beskaeftiget, viste en opgørelse fra Danmarks Statistik fra 2017.

Med en gennemsnitlig arbejdstid på 34 timer pr. beskaeftiget i alderen 15 til 74 år ligger vi naestsidst blandt EUlandene kun slået af Holland med omtrent 33 timer, var konklusionen.

Selv om vi siden 1995 har indhentet cirka to timer pr. beskaeftiget, ligger vi stadig to timer under gennemsnittet i EU-lande, viser opgørelsen.

Det skyldes ifølge Danmarks Statistik bl.a. at mange danske studerende arbejder, og de har kort arbejdstid. Men selv om man ser bort fra de studerende, ligger den danske arbejdstid pr. beskaeftiget fortsat ca. 1,5 time under gennemsnittet for de europaeiske lande.

En anden forklaring er, at mange danske kvinder arbejder, og at mange af dem –