»Den er skrevet i 1723. Det er ikke meget, mennesket har udviklet sig siden da, vel?«
Skuespilleren Bjarne Henriksen indtager både Aarhus og scenen på Aarhus Teater, når han fra lørdag spiller den kraevende svigerfar Jeronimus i Holbergkomedien ”Erasmus Montanus”.
Til at starte med undrede skuespilleren Bjarne Henriksen sig: Hvorfor skal vi alle vende den samme vej på scenen, hvorfor skal vi alle have ansigtet ud mod publikum?
Men snart kunne han se idéen i det: Det er den ideelle måde at vise, at her ser man kun tingene fra én vinkel. Lige indtil Rasmus Berg, der nu kalder sig Erasmus Montanus, efter et studieophold i København kommer tilbage til sin landsby og insisterer på, at verden slet ikke er så flad, som landsbyboerne går og tror. Blandt meget andet.
På samme måde er kulisserne flade – huse og dyr er alle skåret ud i pap.
»Det er et godt greb til at belyse en landsby, som kun vil se tingene på én måde – modsat Erasmus, som vil overbevise dem om, at de skal se tingene fra mange flere vinkler,« siger den 60-årige skuespiller.
Han spiller Jeronimus, far til Lisbed, som Erasmus Montanus så gerne vil giftes med, i Aarhus Teaters genopsaetning af Holberg-komedien ”Erasmus Montanus”. Det var den rolle, som kollegaen Ole Thestrup spillede, da forestillingen havde premiere på Aarhus Teater i 2017.
»Det er skaegt at spille rollen som svigerfar – og så er det da en aere at spille den rolle, som Ole Thestrup havde. Men jeg skal ikke ind at spille Ole, jeg skal spille mig selv. Det er ikke noget, jeg er bange for. Jeg kan ikke ligne ham, så jeg kan lige så godt lave min egen udgave.«
Christian Lollikes twist
Det er dramatiker og instruktør Christian Lollike, der står i spidsen for forestillingen.
»Jeg taenkte først, at det med, at man kun ser ud, var en stilistisk øvelse – og et specielt valg. I starten føler man sig lidt låst som spiller, fordi man kun må se én vej, men efterhånden som man vaenner sig til det, er det meget sjovt. Det passer godt i forestillingens koncept.«
Forestillingen har spillet for fulde huse på Østre Gasvaerk Teater i København til den 9. februar. Derefter blev scenografien pillet ned og er nu blevet sat op på Aarhus Teaters Store Scene. Torsdag mødes hele skuespillerholdet igen – i Aarhus med Jacob Madsen Kvols som Per Degn. I København blev han spillet af Lars Brygmann, der også spillede med i Aarhus i 2017. De skal lige have et par gennemspilninger, inden publikum strømmer til fra lørdag. Den spiller til den 16. marts og er allerede taet på at vaere udsolgt.
Forestillingen vandt i 2017 en Reumert for Årets Teaterforestilling, Årets Scenedesign og Årets Mandlige Hovedrolle, og anmelderne var lige så begejstrede og spredte stjerner og hjerter med rund hånd.
Respektløs og respektfuld
Bjarne Henriksen glaeder sig til at tage fat på den igen.
»”Erasmus Montanus” er en god forestilling. Også fordi den er respektløs over for teatret som medie og samtidig respektfuld. Det er godt ramt. Det er første gang, jeg spiller Holberg, men jeg er sikker på, at vores måde at spille hans komedie, ville han have syntes om. Den er grovkornet på den rigtige måde,« siger han.
»Den er tidløs – vi taler stadig om forskellen mellem land og by, uddannet og ikke uddannet, nye idéer og gamle idéer, andre religioner – den har det hele. Man bliver belaert om, at mange sager kan ses fra forskellige sider, og man må stille sig selv spørgsmålet, om vanens magt er den bedste, eller om man skal forny sig.«
Han peger på nutidens problemer med at få sat grøn energi og økologi på dagsordenen.
»Vi har svaert ved at gå med på nye idéer og nye måder at leve på. Der er så mange, der haenger fast i det gamle. Den er skrevet i 1723 – det er ikke meget, mennesket har udviklet sig siden da, vel? Selv om vi alle sammen synes, at vi bliver så skide moderne, er der mange ting, der ikke har aendret sig. Vi er så staedige med at ville have, at tingene skal vaere på en bestemt måde. Det tror jeg aldrig, at vi laegger fra os.«
Andreas Jebro, der spiller hovedrollen som Erasmus Montanus, sagde det samme i et interview med JP Aarhus lige før premieren i kulturhovedstadsåret:
»Når man arbejder med stoffet, drager man paralleller hele tiden, også til nutidens verden og begrebet alternative fakta. Set i det lys har ”Erasmus Montanus” en uhyggelig relevans. Jeg troede, at vi levede i en tid, hvor vi ville blive mere og mere oplyste, fordi vi har alle oplysninger lige ved hånden. Men jeg kan da se, at jeg har levet i min egen boble. Christian Lollike har skrevet en samtidsdiskussion ind i stykket, som handler om danske vaerdier, hvilket jo er højaktuelt. Hvordan skal vi definere os som danskere?«
Bjarne Henriksen glaeder sig også til at komme tilbage til Aarhus, hvor han boede i starten af 1990’erne og var ret aktiv på Teatret Svalegangen.
»Jeg synes, at Aarhus er en skøn, skøn by, åben og livlig. Der er godt gang i den, og så ligger den så smukt. Jeg vil leje en cykel, mens jeg er der, så jeg kan komme rundt. Man vil også se mig vandre rundt i byen og ud i naturen, og så skal jeg lige have orienteret mig på museerne. Jeg skal nok få tiden til at gå.«