Efter Yasar-drabet: Politiets nye sikkerhedstjek får kritik
Politiet vil screene sikkerheden hos eksbandemedlemmer via bl.a. sociale medier. »Et pseudotiltag,« siger en tidligere rockerpraesident.
Isaer politikere, men også tidligere bandemedlemmer efterspurgte i november handling fra justitsministeren og politiet. Baggrunden var likvideringen af den tidligere bandeleder Nedim Yasar. Han havde netop udgivet en bog om sin fortid, da han siddende i sin bil blev draebt af to skud i hovedet.
Spørgsmålet var, hvordan myndighederne kunne forbedre sikkerheden for tidligere bandemedlemmer, som stiller sig frem i medierne.
Nu har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) meddelt folketingets retsordførere, at politiet tager et nyt vaerktøj i brug. Der er tale om såkaldte »analysebaserede sikkerhedsscreeninger«, hvor politiet via »open sources« – altså offentligt tilgaengelige kilder – vil holde øje med eksbandemedlemmers sikkerhedssituation.
Jyllands-Posten har bedt Rigspolitiet uddybe, hvordan indsatsen er tilrettelagt, men Rigspolitiet vil af sikkerhedsmaessige hensyn kun oplyse ganske få ting om screeningerne. Det oplyses dog, at screeningerne vil ske kvartalsvis, og at man vil se på sociale medier, internetfora og det generelle mediebillede.
Men det nye initiativ får en hård modtagelse hos nogle af dem, der efterlyste handling efter drabet på Nedim Yasar.
»Gammel vin ...«
En af dem er Martin CelosseAndersen. Han er selv tidligere Bandidos-praesident, og i dag driver han platformen Enprocenternok, ligesom han i medierne og ved foredrag fortaeller om sin fortid. Han har desuden en bog på vej om sin tid i bandemiljøet.
»Hvis man tror, at man kan forhindre et drab som det på Nedim (Yasar, red.) ved at screene på sociale medier kvartalsvis, så tager man grueligt fejl. En konflikt i bandemiljøet kan vaere opstået og afviklet i mellemtiden. Og ingen personer med baggrund i et organiseret kriminelt miljø ville bruge de sociale medier til hverken at planlaegge eller koordinere f.eks. et drab,« siger Martin CelosseAndersen, som under sit eget exitforløb i 2014 blev forsøgt sprunget i luften med en bilbombe.
Han haefter sig ved, at rigspolitiet tidligere har oplyst, at der allerede finder en løbende sikkerhedsvurdering sted, for hvad angår tidligere bandemedlemmer, og han kalder initiativet for »gammel vin på nye flasker«.
»Hvis det her er NEC’s (Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, red.) bud på, hvad der kan gøres for eksbandemedlemmer, der står frem i medierne, så får jeg virkelig ikke lyst til at fortsaette med det kriminalpraeventive oplysningsarbejde og til at udgive en bog. Det er et pseudotiltag, hvor man bare gør det, man altid har gjort,« siger Martin Celosse-Andersen.
Rigspolitiet oplyser til Jyllands-Posten, at arbejdet med sikkerhedsscreeningerne gik i gang i januar. Og man laegger vaegt på, at initiativet kun kan forgå i et samarbejde med det enkelte tidligere bandemedlem.
Martin Celosse-Andersen har ikke hørt fra politiet.
Altid en risiko
Poul Kellberg, direktør i organisationen Comeback, som laver exitprogrammer for unge i bandemiljøerne, har også svaert ved at se nyskabelsen i rigspolitiets initiativ. Og der vil altid vaere en risiko forbundet med at traede ud af bandemiljøet for derefter at fortaelle om det offentligt, mener han.
»Risikoen bliver svaer at fjerne, om man så screener eller ej. Men man skal også passe på med at tegne et billede, hvor man nødvendigvis er truet på sit liv, hvis man fortaeller et medie om sin bandetid. Der er der jo masser, der har gjort,« siger Poul Kellberg.
Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, vil ikke affaerdige kvartalsvise screeninger af eksbandemedlemmer som ligegyldige eller mere af det samme. For kan det bidrage bare »5 eller 10 pct.« til politiets overblik over sikkerheden, er det godt, mener hun.
»Når det så er sagt, er det her jo ikke banebrydende. Jeg tror, at justitsministeren havde brug for at daekke sig lidt ind efter det her drab, og det kan man ikke fortaenke ham i. Jeg ser det som et serviceeftersyn af indsatsen,« siger Trine Bramsen.
Det har ikke vaeret muligt at få et interview med justitsminister Søren Pape Poulsen.