UNDERSØGELSEN

Faerre kaerlighedsdigte i dansktimerne og flere tekster med action, blod og krig. Det efterlyser Niels Egelund, professor ved Aarhus Universitet, på baggrund af en ny undersøgelse, hvor han sammen med to forskere fra Aalborg Universitet har undersøgt forskelle på drenge og piger i folkeskolen.

Han mener, at det er på høje tid, at laererne målretter undervisningen mere efter drengenes behov. Ikke mindst fordi undersøgelser år efter år viser, at drengene halter efter pigerne i folkeskolen – både hvad angår karakterer og trivsel.

»Der er en kønsulighed i skolesystemet, som er i pigernes favør,« siger Niels Egelund.

Han peger på, at der er mange ligheder mellem kønnene, men at undersøgelsen også finder nogle markante forskelle. Det sker bl.a. på baggrund af besvarelser fra godt 70.000 folkeskoleelever fra 0. til 10. klasse, der er blevet praesenteret for en lang raekke udsagn som ”jeg kan godt lide at gå i skole” og ”jeg er rastløs og sidder uroligt på min plads”.

Svarene viser, at der er en tendens til, at piger har et staerkere indre ønske om at laere og forbedre egne faerdigheder, mens en del drenge udvikler, hvad Niels Egelund betegner som »selvødelaeggende strategier«. Eksempelvis ved ikke at udføre skolearbejdet og skabe uro.

Desuden viser svarene en tendens til, at drenge i større grad motiveres af positioner, status, kontrol og autonomi, mens piger i højere grad saetter pris på tilknytning til andre, tilpasning og konformitet.

»Nogle vil haevde, at det er biologiske forskelle, og nogle vil haevde, at man er blevet opdraget til det, siden man blev født. Nemlig, at piger er søde og sidder stille, mens drenge har krudt i rumpen. Men om det skyldes biologi, normer eller en blanding, kan vi altså ikke sige noget som helst om. Og i min optik er det også lige meget,« siger han.

For ham er det vaesentligste, at resultaterne kan bruges til at give drengene et løft og gøre skolen mere spaendende for dem.

»Det er på tide, at skolerne i højere grad taenker på, hvad drenge interesserer sig for og putter noget mere af det ind i undervisningen, så vi kan få drengene til at bruge mere tid på lektier og skolearbejde, end de ellers gør,« siger han.

Det kan ifølge Niels Egelund bl.a. ske ved at inddrage flere konkurrenceelementer i undervisningen eller taenke i andre typer af tekster i danskundervisningen, da det er et fag, hvor drenge for alvor sakker bagud på karaktererne.

»Der skal man altså nok have nogle tekster med mere blod, krudt og kugler og sådan noget. I stedet for at det skal vaere digte om kaerlighed og den slags ting, som pigerne godt kan lide,« siger han.

Men hvor ved han fra, hvad drenge og piger interesserer sig for? Niels Egelund peger på, at man bl.a. kan se på, hvilke computerspil drenge og piger primaert er optaget af.

Action kan også gavne piger

»Drenge spiller typisk noget voldeligt og konkurrencepraeget, hvor det drejer sig om at skyde så mange som muligt. Hvorimod piger er mere interesserede i computerspil, der går på noget socialt, f.eks. spille Sims,« siger han.

Niels Egelunds opfordring møder opbakning fra Andreas Rasch-Christensen, forskningsog udviklingschef ved afdelingen for paedagogik og samfund ved VIA University College.

Han mener ikke, at skolerne har vaeret gode nok til at tage hånd om kønsforskellene gennem årene.

»Det er en meget vigtig pointe, at der er forskel på drenge og piger. Det ville vaere en løftestang for mange drenge, at undervisningen tilgodeser, at de har brug for mere action,« siger han og bakker også Egelund op om, at det er en god idé at give undervisningsmaterialet et eftersyn i den sammenhaeng.

Andreas Rasch-Christensen peger på, at en undervisning, der er mere orienteret mod drenge, også kan komme pigerne til gode.

»Det kan gøre sig gaeldende for alle. Drenge og piger laerer også af hinanden og af at vaere enormt forskellige, f.eks. når de laver projektopgaver på tvaers af køn. Man skal bare ikke falde i den anden grøft, hvor man Ca. 70.000 folkeskoleelever fra 0.-10. klasse har besvaret spørgeskemaer om bl.a. deres trivsel, adfaerd, kompetencer og motivation i en ny undersøgelse ”Piger og drenge i skolen” fra Aalborg Universitet.

I undersøgelsen indgår også besvarelser fra ca. 10.000 laerere, paedagoger, ledere og andre fagprofessionelle fra 242 skoler fordelt på 13 kommuner.

Resultaterne viser bl.a., at drenges motiver er knyttet til positioner, status, kontrol og autonomi, mens piger er mere relaterede til tilknytning til andre, tilpasning og konformitet.

Undersøgelsen er led i projektet ”Program for Laeringsledelse”, der slutter 1. januar 2020.