Krigsudredning vaekker vrede hos veteraner: Idealerne er røget
Krigsredegørelsen har skabt vrede hos Irakveteraner. De troede, de skulle fjerne en trussel, der stod i vejen for freden, men endte med at føle sig ført bag lyset. Venstre afviser kritikken.
Der blev talt om våbenafrustning og Saddam Husseins forbindelser til terrorister. Endelig blev der også talt om et splittet folketing. Men at der ikke kunne opnås enighed om invasionen af Irak, måtte ikke gå ud over soldaterne og deres familier:
»De udfører deres arbejde, som de er blevet bedt om. Og det bør aftvinge respekt over for dem,« lød det fra den davaerende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) under sit pressemøde i Statsministeriet. Datoen var den 21. marts 2003. Samme dag, da et smalt flertal gav samtykke til, at Danmark skulle deltage i den internationale koalition til afvaebning af Saddam Hussein og befrielse af det irakiske folk. Der er naesten gået 16 år, siden der blev blaest til angreb, men så sent som i sidste uge blev der tilføjet et nyt kapitel, da mere end 300 sider om Danmarks deltagelse i Irakkrigen som en del af den såkaldte Krigsudredning blev offentliggjort. Heri kunne det laeses, at der blev »overdrevet« fra politisk side, kendsgerninger blev »strammet«, og der blev viderebragt informationer, som i »flere tilfaelde ikke var i fuld overensstemmelse med de indhentede oplysninger og interne overvejelser.
Løber fra ansvaret
Regeringen har selv kaldt det en procedurefejl, men har oplysningerne rykket noget hos dem, som krigen har haft personlige omkostninger for? »Man føler sig ført bag lyset,« mener Jimmi Povlsen.
Han var blot 19 år, da han tog til Irak som en del af hold 8 i 2006. Han husker stemningen. Friheden og demokratiet var på spil, og de skulle befri verden fra en tyran, som samarbejdede med terrorister.
»Til at starte med tager man af sted for at gøre en forskel. Det her med, at vi skulle forbedre relationen til USA var aldrig en del af det,« siger Jimmi Povlsen.
Anders Koustrup Kaergaard var i 2004-2005 udsendt som efterretningsofficer i den danske Irak-styrke. I 2012 offentliggjorde han en video, der viste, at danske soldater så passivt til, at irakiske sikkerhedsstyrker mishandlede civile irakere under den danskledede Operation Green Desert i 2004. Han fortaeller, at det blandt andet var truslen om Saddam Husseins bånd til terrorister, som inden afgangen til Irak overbeviste ham om, at krigen var en god idé. »Det var truslen fra Saddam Hussein. Den købte jeg ind på, da jeg sad hjemme i Danmark. Jeg var ikke et i øjeblik i tvivl om, at der var en bestemt trussel ud fra det, som politikerne sagde i medierne,« siger Anders Koustrup Kaergaard. I udredningen fremgår det, at regeringen strammede den del. Om Saddam Husseins kontakt til terrorisme står der således, at regeringen udtalte, at »meget tyder på«, at der var et sådan samarbejde, mens Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) reelt ingen beviser havde for den påstand. Efter udredningen blev offentliggjort i sidste uge, udtalte Venstres udenrigspolitiske ordfører ,Michael Aastrup, på DR2, at han laeste den del af udredningen som, at der var sket fodfejl. Han uddybede, at »Folketinget ikke (er) blevet misinformeret af regeringen med ond vilje eller noget som helst andet«. For Anders Koustrup Kaergaard er det et eksempel på det, han frygtede ville ske ved en krigsudredning i stedet for en juridisk kommission. »Det, der står tilbage nu, er, at politikerne ikke ønsker at stå på mål for deres beslutning. I stedet sidder der en politiker og fniser i et tvstudie og siger, der er begået fodfejl. De fodfejl de har altså kostet flere af mine kolleger livet og mange er kommet til skade og betalt en høj pris,« siger Anders Koustrup Kaergaard.
Mangler en undskyldning
Jimmi Povlsen laeser i dag til socialrådgiver, men meget af tiden går i Veteranalliancen, hvor han forsøger at skaffe rabataftaler til veteraner hos virksomheder. I 2011 fik han diagnosen posttraumatisk stresssyndrom efter de ting, han oplevede i Irak. Her mistede han blandt andet en kammerat i ildkamp. Rygterne om, at krigen handlede om meget andet end masseødelaeggelsesvåben florerede allerede blandt soldaterne, da han kom hjem i 2007. Alligevel er redegørelsen i dag med til at saette krigen i et andet perspektiv:
»Når vi pludselig får at vide, at vi tog af sted for at please USA, så ryger idealerne. Ens kammerat røg i svinget, og så har man ikke fået en skid ud af det andet end at please en praesident, der engang sad der. Det er svaert at forklare, hvordan jeg har det med det.«
Han ser stadigvaek soldater, der knaekker, og han oplever, at der i veterankredse bliver talt om, at det er dem, som stadig betaler prisen for krigen, mens de fleste ansvarlige politikere i dag er vaek fra magtpositionerne. »Det er os, der står til ansvar for det nu,« siger Jimmi Povlsen. Med den viden, som Anders Koustrup Kaergaard har i dag, er han ikke i tvivl; han ville ikke have deltaget i den krig. Han fremhaever dog isaer ansvaret. Ansvaret for den mission, som kom i stand med et smalt flertal, men som Anders Fogh Rasmussen understregede ikke måtte gå ud over soldaterne. Det ansvar føler Anders Koustrup Kaergaard, at veteraner og pårørende i dag står alene med: »Et er, at vi bliver sendt af sted på en løgn, og man har bedt os som soldater stå på mål for den beslutning, der blev truffet i Folketinget. Det har vi gjort. Mange har betalt med livet eller helbredet. Det mindste, man kan forvente, er, at politikerne også tør stå på mål for den beslutning, de har truffet.« Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup, kan ikke genkende billedet af, at regeringen ikke vil stå til ansvar eller på mål for krigen. Han pointerer, at masseødelaeggelsesvåben rent juridisk ikke var begrundelsen for at gå i krig. Det var derimod, at der var en diktator, der havde ladet hånt om hele verdenssamfundet. Det var nødt til at have konsekvenser:
»Vik gik i krig, på baggrund af at Saddam Hussein ikke overholdt FN’s konventioner. Det står ordret, og der er ikke naevnt masseødelaeggelsesvåben med et eneste ord i beslutningsgrundlaget. Så er det rigtigt, at der i debatten var meget snak om masseødelaeggelsesvåben, og der tror jeg, at det kom som en kaempe overraskelse for alle – soldater og efterretningsfolk, allierede og politikere – at man fra Saddam Husseins side ville gå så langt for at skjule, at man ikke gemte noget,« siger Michael Aastrup, som understreger, at han er hamrende stolt af det arbejde, som danske soldater gør og gjorde.