Andre praesidenter kunne bruge loven uden ståhej, men ikke Trump
Trumps beslutning om at finansiere muren ved hjaelp af undtagelsesbestemmelser møder kritik blandt både venner og fjender.
Den er blevet anvendt 59 gange uden at nogen stort set har løftet et øjenbryn, men det var før Donald Trump fik fingre i loven om nationale undtagelsessituationer.
Dette stykke lovgivning, vedtaget i 1976, har vaeret brugt af skiftende praesidenter saerligt til at indføre og opretholde økonomiske sanktioner og intervenere i udenrigspolitiske krisesituationer – men også af George W. Bush i kølvandet på terrorangrebene mod USA i september 2001 og af Barack Obama i 2009 i mobiliseringen mod en forventet epidemi af svineinfluenza.
Fredag formiddag lokal tid blev denne vaerdige og lidt støvede lov pludselig midtpunktet i den bitre strid om en graensemur mod Mexico, som praesidenten lovede sine vaelgere under valgkampen i 2016.
»Jeg vil erklaere en national undtagelsestilstand,« sagde Donald Trump ved et pressemøde i haven uden for Det Hvide Hus.
»Det er en stor ting at gøre, for der er en invasion af narko, en invasion af folk, og det er uacceptabelt,« sagde Trump.
Det var striden om muren, der for nylig lukkede dele af det amerikanske statsapparat i 35 dage, mens republikanere og demokrater stod stejlt over for hinanden, 800.000 offentligt ansatte gik uden løn, og vaelgeropbakningen til Trump langsomt sivede.
Det førte til en genåbning af staten i slutningen af januar og efterfølgende forhandlinger i Kongressen, der mundede ud i et kompromis om en ny budgetaftale.
Det har dog ikke løst konflikten. Slet ikke.
Aftalen – som Trump underskrev fredag – indeholdt kun knap 1,4 mia. dollars (9 mia. kr.) til forskellige tiltag relateret til graensesikkerhed, men ingen af de 5,7 mia. dollars (37 mia. kr.), som Trump ønskede sig øremaerket til murbyggeriet.
Med sit nye initiativ ventes praesidenten at kunne hente øgede midler til prestigeprojektet.
»Vi har en mulighed for at skaffe taet på 8 mia. dollars,« sagde Donald Trump.
Med sit udspil kortslutter praesidenten den vante beslutningsproces og henter det, der svarer til 52 mia. kr. primaert i kasser i Forsvarsministeriet.
Men han pådrager sig også en raekke nye juridiske og politiske problemer.
»Skridtet kan fungere godt i forhold til hans tilhaengere, men det er også et skridt, der kunne vaere taget for flere uger siden. Og det vil stå over for alvorlige udfordringer i retssystemet,« lød vurderingen fra nyhedstjenesten The Hill.
Republikanere: Misbrug
Trump synes selv forberedt på, at der bliver ivrig modstand mod beslutningen i de amerikanske retssale: »Derefter vil vi blive sagsøgt,« sagde Trump og forudsagde, at sagen kan nå helt til den amerikanske højesteret.
I Repraesentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal, venter man nu, at der vil blive fremsat en resolution, der går mod praesidentens beslutning.
Den vil dog naeppe have chancer i Senatet, hvor Trumps parti sidder på majoriteten.
Men fra republikansk hold lyder også skeptiske røster.
»Dette ligner for os misbrug af den ret til at anvende undtagelsesbestemmelser, som Kongressen har uddelegeret, og som er til brug i virkelige sikkerhedsmaessige kriser og ikke til at opfylde et valgløfte,« lød det på lederplads i Wall Street Journal, der ofte afspejler taenkningen blandt republikanske beslutningstagere.
Flere politikere fra praesidentens parti er kritiske, fordi beslutningen omgår Kongressens forfatningssikrede kontrol med statslige bevillinger.
»En sådan erklaering ville underminere Kongressens rolle og bevillingsprocessen; det er ikke noget godt politisk tiltag. Det skaber også en skidt praecedens for fremtidige praesidenter,« lød det i en udtalelse fra den republikanske senator Susan Collins.
Opinionsmålinger antyder, at initiativet naeppe heller er saerlig populaert i befolkningen: Ifølge en meningsmåling fra CNN, foretaget før Trumps tale, støtter kun 33 pct. af vaelgerne idéen, mens 64 pct. i praesidentens eget parti er positive.