To gamle rivaler kaemper om magten i Nigeria
Lørdag går Afrikas folkerigeste nation til valg. En oppositionsleder med et plettet ry for korruption går efter at snuppe magten fra den nuvaerende praesident.
Da Nigerias praesident, Muhammadu Buhari, for nylig drog på valgturné til landets naeststørste by, Kano, var titusinder af tilhaengere mødt op på det solskinsfyldte Sani Abacha-stadion for at høre ham tale.
Mange af de fremmødte havde ventet i timevis på den 76-årige praesident, som ved lørdagens valg jagter endnu en periode som leder af Afrikas folkerigeste nation.
Men fem minutter var alt, hvad det blev til. Så var talen ovre, konstaterede flere nyhedsmedier.
Den saerdeles kortvarige optraeden fik – ligesom det har vaeret tilfaeldet med flere andre af praesidentens offentlige valgarrangementer – kritikere og oppositionen til endnu engang at saette spørgsmålstegn ved Buharis helbred. Og hvorvidt han overhovedet er i stand til at klare fire år mere på posten i så kraevende et embede.
Rygterne om praesidentens skrantende form har vaeret mange, da han under sin praesidentperiode har tilbragt flere måneder i London for at blive behandlet for en sygdom, der ikke er offentligheden kendt.
Skrantende helbred eller ej. Debatten om Buharis manglende evne til at adressere Nigerias alvorlige problemer har vaeret et af de tilbagevendende temaer forude for praesidentvalget i det store vestafrikanske land – og ikke mindst et flittigt brugt trumfkort for udfordreren til praesidentstolen, den tidligere vicepraesident og succesfulde forretningsmand Atiku Abubakar.
Udfordringer står i kø
Nigeria taeller i dag knap 200 mio. indbyggere og ventes ifølge FN’s prognoser at fordoble sin befolkning allerede inden 2050 og blive hjem for 410 mio. mennesker.
Landet kaemper mod massiv korruption, lav økonomisk vaekst og en stigende arbejdsløshed, som i dag har rundet de 23 pct. Ser man udelukkede på nigerianere mellem 15 og 35 år, er over halvdelen uden arbejde eller underbeskaeftiget.
Sikkerhedssituationen i Nigeria er yderst skrøbelig og skyldes talrige konflikter mellem både etniske og religiøse grupper, dødelige stridigheder mellem landmaend og kvaegdrivere om retten til jord samt ikke mindst militante grupper som Boko Haram, der siden 2009 har draebt tusindvis af civile nigerianere.
»Både for Europa, Afrika og resten af verden er det meget vigtigt, at Nigeria er et stabilt land, da det er en femtedel af hele Afrikas økonomi og en femtedel af Afrikas befolkning,« siger Danmarks ambassadør i Nigeria, Jesper Kamp.
Han fortaeller, at 85 mio. mennesker lever under fattigdomsgraensen i Nigeria, hvilket er flere end i Indien. Saerligt udfordringen med at få de unge i beskaeftigelse er kolossal.
»Hvis du som ungt menneske ikke kan se en fremtid i dit land, sker der det, som vi i Europa ikke er glade for, nemlig irregulaer immigration. Der er ingen tvivl om, at hvis der ikke er ro på bagsmaekken i Nigeria, er sandsynligheden for større migrationsstrømme stor,« siger han.
Nigeria topper i dag listen over de afrikanske lande, der har flest migranter, der når til Europa.
Netop øget jobskabelse og bedre styr på landets økonomi har vaeret nøgleord i oppositionsleder Atiku Abubakars valgkampagne.
Ry for at vaere korrupt
Den 72-årige nigerianer er en gammel kending i nigeriansk politik. Hans valgslogan har lydt: »Let’s get Nigeria working again« (lad os få Nigeria på benene igen, red.), og et af hans største valgløfter handler netop om at kickstarte Nigerias økonomi, som i 2016 gik i recession og først nu for alvor er ved at komme sig igen med en vaekst på under 2 pct.
Nigeria, som er Afrikas ledende olieproducent, har vaeret hårdt ramt af de seneste års fald i oliepriserne.
Det er femte gang, Abubakar går efter landets ypperste politiske embede, og kommer han til magten, agter han at gennemføre privatiseringer af bl.a. det statsejede olieselskab og andre liberale reformer. Saerligt når det kommer til korruption, har den garvede politiker dog store pletter på sit ry.
Vedvarende rygter om, at han var forbudt indrejse i USA pga. indblanding i to bestikkelses- og hvidvaskningssager, fik i januar praesidentkandidaten til at rejse til Washington med det ene formål at bevise, at han kunne komme ind i landet uden at blive arresteret. Det skriver nyhedsbureauet AFP.