RITA KERNN-LARSEN
Hun blev optaget, som andre danske kunstnere i perioden, på Fernand Légers Académie Moderne, men hun vendte dog for en stund i 1934 tilbage til Danmark for at udstille sammen med gruppen af surrealistiske kunstnere herhjemme, heriblandt Vilhelm Bjerke Petersen og Wilhelm Freddie. Hendes fascination for den surrealistiske genre deltes dog ikke af hendes laeremester, Léger, men det bremsede på ingen måde den unge Rita Kernn-Larsens karriere. Hun udstillede således på Museum of Modern Art i New York på udstillingen ”Fantastic art, dada, surrealism” i 1937.
Det er bl.a. vaerker fra den beskrevne periode, som man nu kan opleve i forbindelse med udstillingen ”Solo” på Kunsten i Aalborg, og her kan man samtidig erfare en kunstner, der i samme periode udviklede sin helt personlige udgave af den surrealistiske jargon, men hvis man ser KernnLarsens kunstneriske forløb i et livsvarigt perspektiv, skulle det vise sig, at perioden som surrealist ikke ville vare evigt.
Den bombede storby
Da det europaeiske kontinent sidst i 1930’erne blev et udfordrende sted at befinde sig for visse befolkningsgrupper, flyttede Rita Kernn-Larsen med sin mand, journalisten og kunsthandleren Isak Grünberg, til London i 1940. Her oplevede hun snart storbyen sønderbombet, og denne oplevelse gav naering til at forlade det surrealistiske spor. London kunne man forestille sig som et makabert Max Ernst-landskab, og Rita Kernn-Larsen aendrede sit kunstneriske sprog totalt.
Man kan hverken i de seneste vaerker eller for den sags skyld i forbindelse med hendes versioner af surrealismen betegne Rita KernnLarsen som en udpraeget virtuos maler. Hendes saert kantede og konturfyldte figurer lever i langt højere grad på en koloristisk og en kompositorisk sikkerhed frem for metodisk begavelse. Her rammer hun et princip, der er gennemgående i den modernistiske verden. Født 1904 i Hillerød, død i 1998, 94 år.
Påbegynder uddannelser ved Statens Tegneskole i Oslo, 1924, Det Kgl. Danske Kunstakademi, 1927-29 samt hos Fernand Léger på Académie Moderne, 1930-32.
Debut i 1934 i Chr. Larsens Kunsthandel i København.
Efter flere år i udlandet flyttede hun i 1992 tilbage til Danmark, hvor hun var repraesenteret i adskillige offentlige samlinger, ligesom hendes vaerker befinder sig i flere samlinger i udlandet.
Det er svaert at gaette på, om man har set KernnLarsen som en svaer kunstner at skabe interesse omkring, hvis ikke man i det mindste prøver at skabe en forbindelse til samtidskunsten. Kirstine Roepstorff var Danmarks repraesentant ved den forrige kunstbiennale i Venedig, men aktuelt har hun en helt anden rolle i sin egenskab af fysisk kurator af Kernn-Larsens udstilling i Aalborg. Hun havde den samme rolle, da udstillingen blev vist på Gl. Holtegaard nord for København.
Kirstine Roepstorffs installation udgør i Aalborg et kunstvaerk i sig selv, og jeg besidder muligvis visse forbehold omkring nødvendigheden af, at man iscenesaetter en kunstudstilling med vaerkerne monteret på groft pudsede vaegge. Ikke desto mindre er iscenesaettelsen fuldstaendig bjergtagende, og hvad man kunne frygte ville ende i en overaestetisk emballage, munder ud i et fuldstaendigt intelligent scenisk greb, der forvandler Kunstens store udstillingssal til en fortryllende labyrint af sanselighed.
En smuk fortaelling
Her kan man gå på opdagelse i et oeuvre, der traekker tråde rundt i den moderne kunsts historie. Bedst som man vurderer, at Rita Kernn-Larsen har fundet sit ståsted i landskabet, dukker der vaerker op, som giver associationer til en Kandinsky – vel at maerke før det hele opløste sig hos russeren i ren nonfigurativ syntese. Således udgør ”Solo” en smuk fortaelling om en kunstner, der naesten var glemt, men som nu er posthumt genfødt.
Det lyder som et mirakel, og sådan kan man faktisk udmaerket tolke denne tour de force gennem det underbevidste og den fysiske verden.