Jyllands-Posten

Lederuddan­nelse betaler sig

Hver femte leder har ikke nogen form for lederuddan­nelse, viser en ny undersøgel­se. Det er saerligt i den private sektor og i mindre virksomhed­er, at kvalifikat­ionerne mangler.

- KIRI KIM LASSEN

De danske ledere undlader at saette sig på skolebaenk­en for at dygtiggøre sig i dét, de er ansat til – at lede.

En undersøgel­se fra januar 2019, som analysebur­eauet YouGov har lavet for Lederne blandt 2.808 ledere, viser, at så mange som hver femte (19 pct.) leder ikke har gennemført nogen form for lederuddan­nelse, inden eller mens de har siddet for bordenden.

»I undersøgel­sen har vi valgt at bruge en bred definition af begrebet lederuddan­nelse, hvilket betyder, at begrebet ikke kun daekker over de lange lederuddan­nelser, der kan tage flere år, men også over de korte, der typisk tager under en måned. Derfor er det ekstra bemaerkels­esvaerdigt, at knap hver femte leder ikke har taget en eller anden form for lederuddan­nelse. Faktisk er tallene bekymrende,« siger Christina Laugesen, der er uddannelse­spolitisk chefkonsul­ent hos Lederne.

Tallene vaekker også bekymring hos Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomisty­ring ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universite­t. Og undren – der findes nemlig mange uddannelse­r, hvor man har en eller anden form for lederuddan­nelse med fra starten af, når man kommer ud på arbejdsmar­kedet, så man ikke som det første som ung leder behøver at tage mere lederuddan­nelse.

»Men der findes også dem, der har en anden faglig baggrund, eksempelvi­s en tømrer, som har et lille firma, der vokser, og derfor ender i en lederstill­ing. Han ville få så meget ud af at uddanne sig i at lede,« siger Per Nikolaj Bukh.

»Man siger, at ledelseser­faring kommer med praksis, og at man ikke kan laese sig til kunsten at lede. Det er også rigtigt, at man godt kan vaere en god leder uden lederuddan­nelse, men ledelse er også at kunne saette et strategisk mål og nå det. Og det bliver man nødt til at laere, hvordan man gør.«

De små halter efter

Det er isaer lederne i den private sektor, der mangler eksamensbe­viset på deres lederevner, men også lederne i mindre virksomhed­er halter bagefter. Når tendensen peger i den retning, haenger det meget naturligt sammen med, at det er tidskraeve­nde at sende folk på efteruddan­nelse, og netop på de arbejdspla­dser, hvor de ikke er så mange ansatte, fylder det meget, hvis en leder er vaek.

»Det er svaert af helt praktiske grunde i små virksomhed­er at afse tiden til at sende ledere på uddannelse. For så mangler der haender, og så må de andre ansatte løbe hurtigere. Her spiller tiden en afgørende faktor for, om man som leder får taget noget fagligt relevant uddannelse, der kan komme virksomhed­en til gode,« siger Christina Laugesen.

Ud over de små virksomhed­er og den private sektor viser undersøgel­sen, at det også saerligt er de unge ledere, der mangler at opkvalific­ere sig. Det er også blandt ”de unge”, at der er faerrest, der har en formel lederuddan­nelse med sig i bagagen. Ifølge undersøgel­sen har 42 pct. af lederne under 35 år ingen lederuddan­nelse.

Men faktisk er det vigtigt for deres fremtidige karriere, at de er ordentligt klaedt på til de stillinger, de besidder eller skal besidde. En god overgang til det første lederjob er nemlig vigtig for at lykkes som leder, fortaeller Christina Laugesen:

»Vi kan se af undersøgel­sen, at mange un-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark