Jyllands-Posten

12-årig på tyvetogt med fire andre drenge

-

Fersk gerning: Østjylland­s Politi fik torsdag eftermidda­g en anmeldelse fra en butik på Amaliegade i Aarhus, der netop havde haft besøg af fem drenge. De var kommet ind i butikken og havde skabt forvirring, hvorefter det var lykkedes en af dem at komme uset ind i et baglokale og stjaele varer. Butikkens medarbejde­r opdagede, at der manglede noget fra baglokalet, og han gik udenfor for at konfronter­e gruppen, der i mellemtide­n havde forladt butikken. Han kunne imidlertid ikke holde dem tilbage, og drengene forsvandt derfra, mens han ringede til politiet. Kort efter blev politiet kaldt til en butik på Kystvejen i Aarhus, hvor der netop havde indfundet sig en gruppe på fem drenge, der stadig befandt sig i butikken, da patruljen ankom. Det viste sig, at de fire af drengene var 14 år gamle, mens den sidste kun var 12 år gammel. Alle fem drenge blev tilbagehol­dt og visiteret. På to af drengene fandt betjentene de stjålne varer fra butikken i Amaliegade, og da medarbejde­ren fra denne butik ankom til stedet, kunne han da også bekraefte, at de fem drenge var identiske med dem, han netop havde haft besøg af. Alle fem drenge blev kørt til politistat­ionen, hvor de blev afhørt under tilstedeva­erelse af deres foraeldre og en børneog ungemedarb­ejder fra kommunen. De kunne herefter køre med deres foraeldre hjem.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark