Pesticidfund i to af fem vandboringer i indsatsområde

Indsatsområdet Stautrup-Åbo er fortsat presset på pesticidfrit vand, viser en ny opgørelse over drikkevandsboringerne. Det kraever traeer og forbud, mener rådmanden for Teknik og Miljø.

De dyrebare dryp fra de aarhusianske haner er udsatte. Pesticider og nedbrydningsprodukter udfordrer den efterspurgte rene kvalitet på drikkevand fra StautrupÅbo.

Nye tal fra Teknik og Miljø viser, at 88 af 211 boringer indeholder pesticider eller nedbrydningsprodukter. Det drejer sig dermed om 42 pct. af boringerne i området.

Det er en spinkel stigning på 2 procentpoint fra sidste måling i 2015. Det er bekymrende, men det går ikke uset hen, siger Teknik og Miljøs rådmand, Bünyamin Simsek (V).

»Jeg tager det med sindsro, men også alvorligt. Det er fortidens synder, som vi kan se resultatet af nu. For årtier tilbage var vi ikke så restriktive i måden, vi behandlede jorden på. Nu er landmaendene og teknologien blevet bedre, mens politikken er blevet strammet op, men der kan gøres mere,« forklarer han.

Den nuvaerende forurening er af aeldre dato og har flere kilder. I fremtiden vil den primaere forurening derimod komme fra landbruget, eftersom at kilderne til drikkevandsboringerne er anlagt naer landbrugsområder. Truslen for det rene drikkevand vil derfor stamme derfra, forklarer Jørn-Ole Andreasen, teamleder for grundvand og vandkvalitet ved Aarhus Vand.

Der er allerede blevet stillet skarpt på boringsområderne i Aarhus Kommune. I den forbindelse blev StautrupÅbo og Beder udpeget som indsatsområder i hhv. 2016 og 2013.

For at sikre bedre resultater i fremtiden er indsatsplanerne blevet fulgt op med et forbud mod pesticider i alle landbrugsejendomme.

»Det er nødvendigt, men det kraever et godt samarbejde, hvor man tilgodeser jordherren og kompenserer for den økonomiske konsekvens,« siger Bünyamin Simsek.

10 lodsejere har klaget over forbuddet. Afgørelsen i sagen er endnu ikke faldet, og indtil da er der ikke yderligere restriktioner for brugen af pesticider. Kommunen afventer ligeledes dommen, før at alle miljøplaner bliver rullet ud, oplyser rådmanden.

Traeer skal sikre drikkevand

Derudover går indsatsplanerne ud på at rejse mere skov. Trae for trae skal jorden daekkes og beskytte grundvandet. Det drejer sig om en ønsket stigning på 2.800 ha skov fra 2016.

Dermed er målet at daekke 8.000 ha, hvilket svarer til 17 pct. af kommunens areal inden 2030, oplyser Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

»Det gode ved at anlaegge skov er, at traeerne på overfladen beskytter vandet under overfladen. Det giver samtidig kulturvaerdier i kommunen i form af grønne områder. Der er mange synergier,« siger Bünyamin Simsek.

Der er allerede udpeget 5.700 ha jord som »skovrejsning ønsket«, hvoraf det meste er udpeget af hensyn til drikkevandsbeskyttelse.

Rådmanden er ikke bekymret for at mangle produktionsplads, men fremhaever, at han lytter til landbruget og til Landbrug & Fødevarers vurderinger.

»Alle inklusive landmaendene vil gerne kunne åbne for hanen med rent vand. Samarbejdsaftalerne ved begraensningerne skal i den forbindelse også foregå i samarbejde og enighed,« siger Bünyamin Simsek.

Fremtidens spirende skov skal nemlig slå rødder i arealer med nuvaerende landbrugsdrift. Landmaendene vil i den forbindelse modtage kompensation for deres jord, der efterfølgende bliver offentlig skov.

Dermed får arealerne titlen som såkaldt fredskov.

Det skal med de andre indsatser vaere med til at sikre, at vandet i glassene fortsat i fremtiden kan bores op fra egen undergrund og rinde rent ud af hanerne i Aarhus Kommune.